- Indsæt et indhandlingsskib i Qeqertat

Siumuts Doris Jakobsen henstiller til, at der i sommerperioden indsættes et indhandlingsskib i Qaanaaqs bygd Qeqertat

Doris Jakobsen på sin rundtur i Avanersuaq. Foto: Mikkel M. Schøler

Medlem af Inatsisartut for Siumut Doris Jakobsen var i marts på orienteringsrejse i Qaanaaq, Siorapaluk, Qeqertat og i Pituffik, hvor hun samtidig holdt borgermøder.

- Alle steder blev der nævnt, at der i Qeqertat fjorden var store hellefisk. Men problemet er, at der ingen elektricitet, vand og indhandlingssted er i Qeqertat, selv om stedets fiskeforekomster giver potentiale for, at man kan udvikle indhandling af fisk, fremhæver Doris Jakobsen.

I dag tager fiskerne fra området, som kommer fra Siorapaluk, Qaanaaq og Savissivik, for at fiske i lange perioder og indhandler deres fangst i Qaanaaq, hvilket er besværligt og er til gene for dem, der bor i Qeqertat.

- Så vidt jeg ved, har man tidligere indsat et indhandlingsskib i Qeqertat, og man har undersøgt fiskebestanden i området. Derfor er det vigtigt, at man laver en udbudsrunde med henblik på indsættelse af indhandlingsskib, argumenterer Doris Jakobsen.

Kritik af naalakkersuisut
- Derfor spurgte jeg medlem af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og den 9. maj i forbindelse med spørgerunden om, hvad naalakkersuisut mener om indsættelse af et indhandlingsskib i sommerperioden. Naalakkersuisoq svarede, at naalakkersuisut var åbne for at give tilladelse om indsættelse af indhandlingsskib, såfremt nogen udviser interesse herfor, men at man først skulle lave en høring af de lokale indbyggere om deres holdning til indsættelse af et motordrevet fartøj, idet disse har specielle kulturelle interesser at beskytte.

- Jeg mener at det er beklageligt, at naalakkersuisut på eget initiativ ikke udviser interesse for indsættelse af et indhandlingsskib, idet vi er bekendt med, at folk i Avanersuaq har en interesse i at kunne udnytte vore levende ressourcer, idet de som alle andre har familier at forsørge og forpligtelser at betale, pointerer Doris Jakobsen.

- Med henvisning til mine begrundelser henstiller jeg til, at der i sommerperioden indsættes et indhandlingsskib i Qaanaaqs bygd Qeqertat.

Powered by Labrador CMS