Annonce
Politianklager kræver fire uger
Her klokken 18 dansk tid fremstilles de to tilbageholdte i sagen om drabet på den 45-årige kvinde fra Grønland
Vicepolitiinspektør Henrik Justesen, Fyns Politi fortæller til Sermitsiaq.AG, at anklagemyndigheden kræver, at de to tilbageholdte i drabet på den 45-årige kvinde fra Grønland, bliver varetægtsfængslet i fire uger.
Annonce
- Vi efterforsker stadig sagen, og netop nu bliver de to tilbageholdte fremstillet for en dommer. Jeg regner med, at fremstillingen varer frem til klokken 20 (dansk tid), siger Henrik Justesen.
Det drejer sig om en 31-årig mand, der var forlovet med den 45-årige kvinde. Ydermere kræves en 35-årig kvinde, der også befandt sig i lejligheden, også varetægtsfængslet i fire uger.
Henrik Justesen har ikke yderligere kommentar til selve motivet for drabet.
Læs også Grønlandsk kvinde knivdræbt