- Stil strenge krav til skibssikkerhed
Sådan opfordrer Per Stig Møller grønlandske og danske politikere til
Klimaændringerne har sat fokus på Nordvestpassagen. Og forhenværende udenrigsminister og manden, der skrev under på Ilulissat-erklæringen på vegne af kongeriget, Per Stig Møller, Konservative, følger tæt med fra sidelinjen.
Under gårsdagens konference om Grønlands råstoffer på Christiansborg opfordrede Per Stig Møller Folketingets politikere til at stille strenge krav til skibssikkerheden.
Se videoen "Per Stig: Når grønlænderne bliver stinkende rige..."
Grønland må markere sig inden for arbejdet i den international søfartsorganisationen, IMO, der er under FN's regi. Tekniske detaljer som dobbeltskrogede skibe og tykkelse af skibsplader skal diskuteres. Det mener Per Stig Møller.
- I skal i tæt samarbejde med Arctic Five stille kraftige krav, skrappe krav om, hvor mange skibe, der skal sejle sammen, dobbeltskrog og det rette sikkerhedsudstyr, sagde Per Stig Møller.
Der forventes øget kommerciel skibstrafik gennem Nordvestpassagen. Der stilles strenge krav til transporten af olie og kemikalier.