Sprogloven udsat til efteråret

Den omdiskuterede sproglov, som naalakkersuisuts medlem for kultur Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit, ifølge forårssamlingens dagsorden skulle fremsætte i Inatsisartut torsdag den 10. maj, er udsat til efterårssamlingen.

– Vi har modtaget høringssvar fra regeringen og de danske ministerier efter fristens udløb og nogle ministerier har endda varslet yderligere høringssvar, siger naalakkersuisuts formand Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, til Sermitsiaq.AG om årsagen til udsættelsen.

– Men det er vel ikke de danske ministerier, som bestemmer den grønlandske sprogpolitik?

– Nej, det gør vi selv, men en ændring af sprogloven berører en række ansvarsområder, som selvstyret endnu ikke har overtaget, og som fortsat bliver varetaget af den danske stat.

Kuupik Kleist er ærgerlig over forsinkelsen, men han finder det vigtigt at få alle relevante høringssvar med i den videre behandling.

Naalakkersuisut har altså ikke fået kolde fødder på grund af den hårde kritik af sprogloven, men naalakkersuisut vil for alt i verden undgå fodfejl i den følelsesladede sprogdebat.

Dybt godnat
Sprogloven, som i virkeligheden er ændring af lov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik, udvider den eksisterende lov med en række krav om kommunikation på grønlandsk i det offentlige rum:

– Annoncering, reklamering og skiltning til borgerne fra private virksomheder, offentlige virksomheder og myndigheder skal udformes på grønlandsk, skriftligt som mundtligt.

Læs også: ”Se den nye, strengere sproglov”

Udvidelsen af sprogloven bestemmer under trusler om bødestraf, at butikker skal reklamere på grønlandsk, at virksomheder skal skrive på grønlandsk til kunder, og at annoncer i Nuuk Ugeavis skal være på grønlandsk.

Grønlands Arbejdsgiverforening frygter virksomhedslukninger, og koalitionspartneren Demokraterne kalder lovens indblanding i private virksomheders annoncer dybt godnat.

Læs også: ”D: Sproglov-del er dybt godnat”

Svært at forstå kritikken
Kuupik Kleist nedtoner erhvervslivets og Demokraternes kritik af den nye sproglov.

– Selvstyrets indførelse den 21. juni 2009 forpligtet os til at bringe sprogloven på omgangshøjde med selvstyreloven, hvor det grønlandske sprog uomtvisteligt er det officielle sprog i Grønland, siger Kuupik Kleist.

– Jeg er parat til at lytte til kritikken af stramningerne i lovforslaget, hvis der er en bedre og billigere måde at gøre tingene på, men jeg har svært ved at se, at kravet om at blive betjent på sit eget sprog i sit eget land er en krænkelse af ytringsfriheden eller et brud på menneskerettighederne og Grundloven, siger Kuupik Kleist.

Sermitsiaq.AG's afstemning viser, at 354 læsere støtter, mens 481 læsere er imod stramningen af sprogloven.