Annonce
Grønlandske film er ej blot til lyst
Sermitsiaq.AG er med på den grønlandske filmfestival i Berlin, hvor vi løbende rapporterer fra. Læs om andendagen
Programmet på andendagen af den grønlandske filmfestival i Berlin bød på "Nuummioq" fra 2009 og den tyske film "SOS Eisberg" fra 1933.
Annonce
Umiddelbart er der et stort spring mellem disse to film. Sort-hvid og farver, det eksotiske og det hverdagskendte samt stereotyper og nuanceringer er nogle af kontrasterne. På den anden side er der også ligheder så som i temaet med menneskets nødvendige tilpasning til naturens gang.
Forklædt som kedelig
"Nuummioqs" instruktør Otto Rosing introducerede selv filmen, og efter visningen var der en kort debat om filmen. Med instruktørens egne ord så lægger han med sin historie om en almindelig mand i Nuuk op til "en kedelig film", men "Nuummioq" er bestemt ikke kedelig. Det vidner de 4.500 solgte billetter om.
Forklædt som kedelig vil instruktøren nemlig gerne vise nogle af det moderne Grønlands paradokser, som vi kender dem fra vores dagligdag i Nuuk. Det er eksempelvis "danskeren" (Malik) og ikke "grønlænderen" (Michael), der har indsigt i jagt og sejlads. Der er også bevidst leget med den blandede grønlandsk-danske dialog. Begge sprog forstås, og man bruger det, som man er bedst til.
Læs og se billeder i "Greenland Eyes flot fra start"
I historien er der vævet et patchwork af hændelser fra det virkelige liv. Det gælder for eksempel scenen med ørredfiskeriet med gevær, som en af Otto Rosings egne oplevelser. Det stille samvær uden nogen nødvendig ordveksling er også karakteristisk for filmen.
Alle dyrene i filmen blev slagtet, spist og nydt
Sådan cirka slutter rulleteksterne i "Nuummioq". Dette er også i høj grad en politisk kommentar på den internationale scene, og det skabte meget tydeligt en vis furore blandt de omkring 100, som så filmen, da sætningen gled over lærredet.
Dette står i skærende kontrast til mange Hollywood-films forsikring om, at ingen dyr har lidt overlast under optagelserne, og det er en dejlig forfriskende kommentar til den globale NGO-styrede debat om dyrevelfærd og jagttraditioner.
Film som grønlandske debatindlæg
På disse her måder er grønlandske film i høj grad med til at bidrage med grønlandske indlæg i internationale debatter. Det gælder både, når det handler om nuancering af, hvordan vores moderne samfund er indrettet, og når det handler om, hvad vi mener om eksempelvis magtfulde NGO'ers holdning til jagt og brug af naturen.