Nanoq samler folk i Narsaq

En isbjørn i Narsaq er dagens helt store attraktion i den sydgrønlandske by

Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto En isbjørn i Narsaq er dagens store attraktion i Narsaq. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Fisker og fanger Richardt Efraimsen med dagens bytte. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto En isbjørn i Narsaq er dagens store attraktion i Narsaq. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Fisker og fanger Richardt Efraimsen med dagens bytte. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto
Offentliggjort

Sermitsiaq.AG’s mand i Narsaq, John Rasmussen, fortæller, at fisker og fanger Richardt Efraimsen var på fiskeri i morges, da han ud for Nuugaarsuk (Narsaq Point) opdagede en isbjørn, der svømmede i vandet.

Da han var bange for, at den skulle synke, ventede han, indtil den kravlede op på en isskosse, hvorefter han nedlagde den med et enkelt skud. Isbjørnen blev efterfølgende trukket til fiskerikajen i Narsaq, hvor den blev løftet på land med Royal Greenlands kran.

- Kamikposten havde allerede gået rundt i byen, så da bjørnen kom på land, var store dele af byens befolkning samt de fleste skolebørn på pletten. Senere ankom børnehaven og alderdomshjemsbeboerne for at skue dyret, fortæller John Rasmussen.

Bjørnen, en forholdsvis ung hun på måske omkring fire år, vurderer John Rasmussen, blev derefter flænset med hjælp fra Poul Qeqe, som bor i Narsaq, men som oprindelig kommer fra Østgrønland.

Der er nu i år med dagens isbjørn fanget tre bjørne fra Paamiut og sydover. Da kvoten er på fire bjørne, må der altså kun fanges én enkelt bjørn mere i Sydgrønland.

Powered by Labrador CMS