Det handler om liv

De fleste eftersøgninger og redningsaktioner kunne undgås, hvis sejlerne havde det rette udstyr i båden

Poul Petersen fra Nuuk politi viser, hvad man skal have med i sin båd. Foto: Leiff Josefsen Politiet i Grønland og Grønlands Kommando holdt pressemøde om sikkerhed til søs. Foto: Leiff Josefsen

Politiet i Grønland er ansvarlig for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer af mindre omfang i lokale og indenskærs farvandsområde samt for eftersøgnings- og redningsoperationer til lands.

Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten er tredelt mellem Grønlands Kommando (MRCC), Flyvecentralen i Kangerlussuaq (ARCC) og politiet i Grønland.

Politiet og Grønlands Kommando holdt i dag tirsdag formiddag et fælles pressemøde i politimesterembedet for at fortælle om, hvordan man kan undgå at komme i nød til søs med det rette udstyr i båden.

– Tænk i sikkerhed. Også i den gratis del. Det koster ikke ekstra at købe en rød gummibåd eller en anden farve, hvis du alligevel skal have en gummibåd. Redningsmyndighederne vil meget nemmere kunne finde dig, hvis din gummibåd er i farver. De fleste lystbåde har en gummibåd og det er rigtig godt, for det er meget, meget sjældent, at vi finder en gummibåd med bunden i vejret. Hvis en båd sejler på grund og vandet fosser ind i båden, er der alligevel stadig tid til at komme i gummibåden og redde sit og familiens liv. Sandsynligheden for at blive reddet er meget stor, når man har en gummibåd, siger politimester Bjørn Bay.

Gratis råd
Men det er ikke kun gummibåden, der er god at have, hvis man sejler på skær. Det er også vigtigt, at sejleren har en VHF-radio og en GPS, som kan fortælle, hvor man er i verden. Derudover er der også andre små ting, som kan redde liv.

– Man skal også have varmt tøj i båden. Det er en god idé at have en lille pose, taske eller rygsæk i båden, hvor der er lidt nødproviant, en ekstra varm sweater, en regnjakke og en bærbar VHF-radio eller GPS. Udover at redde familien i gummibåden skal rygsækken også med i gummibåden. Og hele familien skal vide, at hvis der sker noget, så skal den med. Så er der i hvert fald noget basalt med i gummibåden. VHF radioen og GPS’en vil også være i rygsækken. Det er gratis. Man skal bare vænne sig til at sætte sig ned og tale om det, før man tager ud og sejler. For vi taler faktisk om vores liv. Brug nogle minutter før I sejler til at snakke om, hvad der er sikkert for familien, siger Bjørn Bay.

Der er velkendt at mange i Grønland ikke bruger redningsveste, men Bjørn Bay anbefaler, at man altid bruger en redningsvest, da det kan holde en flydende.

– I dag kan man få mange gode redningsveste, der næsten ikke vejer noget, og som man næsten ikke kan mærke, at man har på. Det er en rigtig god idé at bruge redningsveste, da de kan holde dig flydende. Jeg ved godt, at vandet er koldt og at man dør hurtigt, hvis man falder i det kolde vand, men man kan alligevel nå at blive reddet, hvis man har en redningsvest. Og hvis man skulle nå at dø i vandet, så kan man blive fundet, og ikke bare forsvinde i havet, siger Bjørn Bay.

Brændstof nok
Politiet og Grønlands Kommando vil også gerne understrege, at det er vigtigt, at man har brændstof nok, når man sejler ud.

– Vi oplevede fem eller seks gange sidste år, hvor vi måtte ud og redde folk, fordi de var løbet tør for brændstof. Det er meget vigtigt at sikre sig, at man har brændstof nok, når man sejler ud. Alt andet er dårlig planlægning, siger orlogskaptajn Michael Hjorth fra Grønlands Kommando.

Vicepolitiinspektør og operativ leder, Viggo Johansen, understregede også, at det er vigtigt, at man vedligeholder sin båd.

– Vi har flere gange oplevet, at folk alligevel er taget ud og sejle, selvom deres båd ikke var i god stand. Det er også uansvarligt. En eftersøgning eller en redningsaktion kan blive meget dyr, og man kan risikere at få en regning, hvis man alligevel er taget ud at sejle, selvom man vidste at båden ikke var sikker. Så er man selv skyld i, at man er kommet i livsfare. Det er dyrt at leje en båd, en helikopter, en snescooter eller personer til at hjælpe os med eftersøgningen. Det er en merudgift for politiet, siger Viggo Johansen.

– Folk får en regning, hvis de har været dumme og gør uforsvarlige ting. Det bliver dyrere, så snart man begynder at eftersøge i store områder. Men hvis folk også sender en falsk alarm, så skal de også betale for omkostningerne, siger Bjørn Bay.

Powered by Labrador CMS