Politiet på bar bund - næsten

Det var formentlig en mand, der sprang i Limfjorden natten til lørdag. Den nat, hvor Lars Svendsen forsvandt

Lars Svendsen, 28 år, er ikke blevet set siden fredag nat, hvor han var i Aalborg. Foto: Facebook

Tirsdag ved 19.30-tiden lokal tid i Aalborg er Nordjyllands Politis oplysninger stadig sparsomme i forbindelse med den forsvundne 28-årige Lars Svendsen, som har været savnet siden natten til lørdag efter en bytur i Aalborg.

Politiets eftersøgninger ved blandt andet Limfjorden har ligesom en privat eftersøgning med Erno Jacobsen Petersen i spidsen ikke ført til noget.

Det fortæller Frank Liltorp, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Sermitsiaq.AG.

Læs også "Stadig ingen spor af Lars"

Se "Billeder: Her leder de efter Lars"

Læs også "Lars gik fra Jomfru Ane Gade"

- Vi har naturligvis også undersøgt det sted, hvor en person sprang i Limfjorden natten til lørdag. Vi har været der med helikopter, både og dykkere. Vi kan ikke gøre mere der. Vi har opgivet at lede der.

- Måske kom vedkommende op af vandet igen. Det aner vi ikke. Vi ved blot, at der var fire unge mennesker, som så en person springe i fjorden natten til lørdag, hvorefter han blev trukket væk på grund af strømmen i vandet.

- Du siger han?

- Ja, det forlyder, at det skulle være en mand, der sprang i vandet.

- Kunne det være Lars Svendsen med det signalement, I har af ham?

- Vi har ikke noget signalement af manden, der sprang i vandet eller gik ud over kanten. Jeg kan derfor hverken be- eller afkræfte, om det kunne være Lars Svendsen, fastslår Frank Liltorp.

Powered by Labrador CMS