Askesky stopper flyvning til Keflavik

Air Greenland har udsat sin første flyvning til Keflavik fra lørdag til søndag.

- Den nye askesky fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull kommer til at lægge sig mellem Grønland og Island og vil efter al sandsynlighed lukke Keflavik Lufthavn lørdag fra klokken 12.00 og 12 timer frem, skriver Air Greenland i en pressemeddelelse.

Air Greenland kontakter de berørte passagerer direkte. Passagererne på rejser mellem Grønland og Island er ombooket til afrejse på søndag.

- Air Greenland følger situationen nøje og vi beder også selskabets lørdagspassagerer til Kulusuk om at holde øje med information på hjemmesiden og Tekst TV. Det er endnu uvist, om askeskyen kommer til at berøre flyvningen til og fra Kulusuk i morgen. Skulle der opstå forsinkelser til og fra Kulusuk, kontakter Air Greenland passagererne direkte, skriver Air Greenland.

Powered by Labrador CMS