Hun er ny formand for MIBB

Britta Nielsen Johansen er blevet udnævnt til formand for Meeqqat inuunerissut/Bedre børneliv

Britta Nielsen Johansen er blevet ny formand for Meeqqat inuunerissut/Bedre børneliv. Foto: Privat
Offentliggjort

I fredags blev Aaja Chemnitz Larsen præsenteret som Grønlands første børnetalsmand, og hun kan på den baggrund ikke varetage formandsposten i Meeqqat inuunerissut/Bedre børneliv (MIBB).

Læs "Hun er den første børnetalsmand"

På et bestyrelsesmøde torsdag aften indtrådte MIBB’s næstformand, Britta Nielsen Johansen, således som ny formand.

Britta Nielsen Johansen er uddannet socialrådgiver og har mangeårig erfaring inden for det sociale arbejde. I de seneste par år har hun især beskæftiget sig med forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser. Hun vil fortsætte arbejdet med projektet ”Som ringe i vandet”.

- Det er selvfølgelig ærgerligt at sige farvel til Aaja (Chemnitz Larsen, red.) i MIBB, men hun har den sidste måned arbejdet hårdt for at ligge byggestene for vores ”Som ringe i vandet”-projekt. Det takker vi hende for og ønsker hende al mulig held i sin nye stilling, siger Britta Nielsen Johansen.

Næstformandsposten gik til Katrine H. Nathanielsen. På generalforsamlingen i februar blev Line Frederiksen valgt som kasserer.

Powered by Labrador CMS