Faldet til ro i Aalborg
En familie valgte at flytte fra Grønland. Sermitsiaq.AG har været til kaffemik - to år efter de flyttede til Danmark
Bedsteforældre og efterkommere byder på kaffemik. Fra venstre Aataa Kristian Lyberth, Aanaa Else Lyberth, børnebørnene Aputsiaq Skov, Frederik Lange Skov, far Jens-Ole Skov, Rene Skov på et år, mor Lene Eriksen Lyberth og alles storebror Carlo Eriksen Lyberth på 19 år. Foto: RImdahl Th. Høegh Familiens kæledække Rene Skov blev 1 år den 27.marts. Foto: Rimdahl Th. Høegn
For to år siden valgte Lene Eriksen Lyberth og Jens-Ole Skov at flytte til Aalborg sammen med drengene Carlo, Aputsiaq og Frederik.
Lenes forældre, Kristian og Else Lyberth valgte også at flytte med, da Lenes lillesøster bor i Herlev.
Lørdag blev der budt på kaffemik på Ravnkildevej i Aalborg, da lillebroderen Rene fyldte et år den 27. marts, samme dag som sin storebror Carlo fyldte 19.
Da familierne inden afrejsen kunne se, de kunne bo i nærheden af hinanden, slog de til og bor nu cirka 250 meter fra hinanden i Aalborg Øst, alle i begge generationer nyder at være tæt på hinanden i det daglige. Begge generationer er nu faldet til ro. Aataa Kristian har fået arbejde i et VVS-firma og Aanaa Else er pensionist og udtrykker tilfredshed med den hjælp, hun får tilbudt som hørehandicappet, noget familien har manglet i Grønland.
Mor Lene er socialrådgiver, nu på barselsorlov med Rene, der netop er fyldt et år. Jens-Ole er i gang med en bachelorgrad i offentlig administration og regner med at blive færdig i 2014. Lene og Jens-Oles sammenbragte børn: Carlo er på ungdomsskole, Aputsiaq og Frederik i folkeskolen i Aalborg. De trives også godt.
Begge generationer udtrykker tilfredshed over et bedre sundheds- og skolevæsen i forhold til dem, de forlod i Grønland. Et sundhedsvæsen, der stiller råd, vejledning og hjælpemidler til hørehandicappede mormor Else. Et skolevæsen uden konstant skiftende lærere, der tager sig af skolebørnene.
Især i starten efter flytningen havde de hjemve, og når de nu en sjælden gang får hjemve, ser de på videooptagelse fra bådture i Grønland. Så i dag to år efter flytningen nyder begge generationer hinandens nærvær som ved kaffemikken lørdag.