- Hold op med at klynke, Jens B.

Atassuts Steen Lynge påpeger, at Demokraterne selv bærer et medansvar for, at boligmassen er, som den er

Atassuts Steen Lynge påpeger, at Demokraterne selv bærer et medansvar for, at boligmassen er, som den er. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Efter gårsdagens netartikel ”- Noget lort, vi har overtaget”, hvor medlem af naalakkersuisut for boliger Jens B. Frederiksen ytrede sig om landets boligmasse med opsigtsvækkende ord, er Atassut nu på banen.

Læs "- Noget lort, vi har overtaget"

Oppositionspartiet påpeger, at boligmassen har været nedslidt i mange år, mens skiftende regeringspartier har haft ansvaret for området.

- Samtidig har andre partier, uanset de måtte have siddet i oppositionen, også del i ansvaret for, at arbejdet ikke tidligere er påbegyndt. Demokraterne har tidligere stiltiende accepteret forholdene, mens partiet sad i oppositionen. Derfor har Demokraterne også en del af ansvaret, siger Atassuts Steen Lynge til Sermitsiaq.AG.

- Jens B. Frederiksen må også kende udtrykket ”den, der tier, samtykker”. At naalakkersuisut fortsat ikke har igangsat planer for renovering kom klart til udtryk, da Ini ved sidste generalforsamling mistede en hel bestyrelse i protest.

Læs "S: Vi skal samarbejde - ikke beskylde"

- Derfor bør trafik Jens B. Frederiksen holde op med at klynke og tage arbejdshandskerne på og løfte deres ansvar, nemlig at igangsætte renoveringstiltag i stedet for at skyde skylden på andre. Det fortjener borgerne ikke, understreger Steen Lynge.

Powered by Labrador CMS