Nato ser på mulig oprydningshjælp

Tilsagnet fra Natos generalsekretær sker på foranledning af et spørgsmål fra Siumuts folketingsmedlem, Doris Jakobsen, der i går sammen med repræsentanter for Folketingets forsvarsudvalg mødtes med Anders Fogh Rasmussen i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Netop hjemvendt fra et besøg på Thulebasen spurgte Doris Jakobsen ind til mulighederne for, at Nato kan hjælpe til med oprydning efter de militære aktiviteter, Nato har været involveret i i Grønland.

Anders Fogh Rasmussen bemærkede, at Nato tidligere har bidraget til en oprydning i Ukraine, der er partnerskabsland med Nato, og at han nu vil undersøge muligheden for Nato-støtte også andre steder.

- Det vil være en solidarisk og sund løsning, at Nato økonomisk støtter oprydning efter gamle baser og andre installationer i Grønland. I dag er missilskjoldet på Thulebasen blevet integreret i Natos forsvarsstrategi. Det er kun rimeligt, hvis alle Nato-lande i fællesskab bidrager til oprydning efter militære installationer her i landet, når de forurener, eller hvis de skal skrottes, foreslår Doris Jakobsen.

Fortidens synder koster
Da Dundas-halvøen blev tilbageleveret til Grønland i 2003 fulgte der en større regning med. Oprydning efter forurening med blandt andet bly på halvøen er et større projekt. Derfor har Miljøministeriet i Danmark afsat 40 millioner kroner til oprydningen, der forventes at begynde til sommer.

Selvom det ifølge Siumuts folketingsmedlem er prisværdigt, at Danmark tager ansvar på sig i sagen, er det ikke nogen garanti for fremtiden, mener Doris Jakobsen.

- I denne sag har Danmark påtaget sig ansvaret for oprydningen. Men hvad med mulige fremtidige sager? Skal Danmark også betale der? Hvad sker der, når Grønland engang bliver selvstændigt, og der så dukker nye sager op? spørger Doris Jakobsen.

- Hvis alle Nato-lande har glæde af den amerikanske base og lignende installationer i vores land, så er det vel også kun fair, hvis alle Nato-lande bidrager til at rydde op efter arbejde her, påpeger Doris Jakobsen.