Grønland er i front
Verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race, er godt i gang i Sisimiut. Grønland er i front. Men yngste mand er droppet ud af løbet
Grønland er rigtig godt placeret i det, der kaldes verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race, der løber af stabelen i Sisimiut i denne weekend. Et langrendsløb, der tiltrækker langrendsentustiaster fra flere steder i verdenen.
Det er nemlig grønlændere, der efter dag 2, som indtager førstepladserne. Og det er helt efter bogen.
Martin Møller ligger i front på en samlet tid på 7 timer 16 minutter og 11 sekunder, mens Niviaq Chemnitz Berthelsen har indtaget førstepladen på dag 2 med i alt 9 timer og 51 sekunder. Der er 11 minutter mellem hende og svenskeren Erica Johansen på andenpladsen.
Løbets yngste mand, Lars Samo Tobiassen på kun 14 år, valgte at droppe ud af det 160 kilometer lange løb.
Du kan se resultatliste fra den samlede stilling efter dag 2 her.
Og så har du adgang til mere end 100 billeder via dette Facebook-link.