Debataften uden den store debat

Cirka 75 politikere, interesseorganisationer, journalister og almene borgere var i aftes mødt op til debataften om råstoffer i kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Her havde Siumut indkaldt alle interesserede til at debattere råstofloven, hvor folk blandt andet havde mulighed for at forholde sig til, hvordan vi som samfund skal agere nu og i fremtiden hvad angår råstofudvinding. Muligheder og begrænsninger. For og imod.

Siumuts meget omtalte debataften blev dog aldrig til en egentlig debataften, hvor holdninger og argumenter blev diskuteret frem og tilbage. Det blev snarere en aften, hvor der var bred enighed om, at råstofudvinding – på en eller anden måde – er vejen frem, hvis Grønland engang skal blive en selvstændig nation uden økonomisk afhængighed af Danmark.

Opvarmning inden debat
Efter et kort, historisk gennemgang, hvor Siumut-formand Aleqa Hammond fremhævede Siumuts holdning til råstofudvinding, tog Grønlands natur- og miljøforening Avataq over ved næstformand Piitannguaq Tittussen. Han var ikke overraskende kritisk over for råstofudvinding set fra et miljømæssigt synspunkt.

Især London Minings måske kommende efterforskningsaktiviteter i Isukasia-området fremhævede han, at Avataq ikke er meget for.

Inden mikrofonen gik rundt blandt de tilhørende, holdt Jens-Erik Kirkegaard et oplæg, hvor han som følge af sin økonomiske tilgang til råstofbranchen, fremhævede nogle tal, der vakte smil og klapsalver. Det var blandt andet beregnede omsætningstal for råstofudvinding i Isukasia, Kuannersuit (på dansk Kvanefjeldet) og Sarfartoq.

Tal, der eksempelvis viste, at der hvert år i 45 år kan forventes at blive omsat for 12 milliarder kroner, hvis London Mining får efterforskningsaktiviteter i Isukasia.

Debat: Vi skal stå på egne ben
Da mikrofonen gik rundt i salen, var den gennemgående holdning, at Grønland har brug for råstofudvinding, hvis de økonomiske bånd til Danmark skal kappes. Men måden det skal ske på, var der uenighed om.

- Vi har brug for indtægter, men vi skal omvendt også værne om vores miljø, påpegede en ældre herre.

- Det er vores land, vores ressourcer. Vi har brug for en strammere lovgivning, så udenlandske selskaber ikke løber med hele profitten, fastslog en anden mand i salen.

En tredje påpegede, at ”penge ikke er alt, og at vi bliver forblændet med udsigten til penge og mineraludvinding":

- I stedet for at vi skal gøre og finde os i, hvad store, udenlandske selskaber mener og vil, bør vi selv kunne producere her i samfundet og eksportere på vores præmisser. Vi er et stort geografisk land med masser af ressourcer.

Cirka 20 personer benyttede lejligheden til at komme med deres synspunkt på, hvordan de ser på Grønlands fremtid – med eller uden råstoffer.

Atassuts Steen Lynge undrede sig over, at der i programmet ikke var indlagt en paneldebat med politikere og fagfolk.

- Vi har selvfølgelig inviteret alle relevante toppolitikere og fagfolk på området, men de har desværre valgt ikke at komme, forklarede Aleqa Hammond.

Én fra naalakkersuisut
Blandt de tilstedeværende i Katuaq var blandt andre Inuit Ataqatigiits Aqqaluaq B. Egede, Olga P. Berthelsen og Naaja Nathanielsen samt Siumuts Akitsinnguaq Olsen, Finn Karlsen og formand for Siumuts ungdomsafdeling Kaalinnguaq Siegstad.

Danmarks arktiske ambassadør Klavs A. Holm var også til stede, mens medlem af naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontain var eneste repræsentant fra naalakkersuisut ved Siumuts debataften.