Udsættelse og genhusningscentre

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Olga P. Berthelsen efterlyser mere viden fra naalakkersuisut i forbindelse med udsættelse af lejere og genhusningscentre.

- I dag er der gået en del tid med at undersøge hjemløshedsproblematikken. Det er nu på tide at få status på undersøgelsen, da det er ønskeligt at vide, om hjemløse og udsatte fra lejlighederne er inddraget i undersøgelsen, siger Olga P. Berthelsen.

- Der er mange flere udsættelser fra udlejningsejendomme på kysten end i Nuuk. Og på trods af det siger man, at det ikke er nødvendigt at etablere genhusningscentre. Da jeg ikke kan se sammenhængen, vil jeg gerne have uddybet argumentationen herfor.

- I 2010 og 2011 var der 283 udsættelser. Det er ønskværdigt at vide, om der er tale om enlige eller familier, der er blevet udsat. Hvis der er tale om udsættelser, hvor familier er involveret, så er der tale om et meget større antal personer. Og dermed bliver billedet af udsættelsesproblematikken helt anderledes, påpeger Olga P. Berthelsen i sin begrundelse for følgende paragraf 37-spørgsmål:

1. Under hvilke forhold, hvor og hvordan sker udsættelse af lejere uden for Nuuk?
   
2. For eksempel er der udsat 68 i Qeqqata Kommunea. Har disse fået en midlertidig beboelse, eller lever de som hjemløse nu? Samme spørgsmål gælder for 18 udsatte i Qaasuitsup Kommunea, 33 i Kommuni Kujalleq og syv i Kommuneqarfik Sermersooq.
   
3. Hvorfor er der med 68 udsættelser i Qeqqata Kommunea ikke er behov for et genhusningscenter? Mens der er et behov for genhusningscenter i Nuuk by med de syv udsatte?
   
4. Hvad er procedurerne og status for undersøgelsen af hjemløse?
   
5. I 2010 og 2011 var der 283 udsættelsessager på kysten. Hvor mange af disse involverede er enlige, og hvor mange af udsættelsessagerne involverede familier?
   
6. Hvordan følger de sociale myndigheder op på udsatte, der egentlig har råd til at betale husleje, men undlader at betale husleje af personlige årsager?