Ungdomsparlament bliver bedre

Inatsisartut er i gang med at udvikle et nyt koncept for ungdomsparlamentet

Inatsisartut er i gang med at udvikle et nyt koncept til ungdomsparlamentet. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Formandskabet for Inatsisartut har besluttet at videreudvikle et nyt koncept for ungdomsparlamentet.

Konceptet bygger på, at deltagerne får mulighed for at informere sig om demokrati og Inatsisartut og at øve sig i den politiske beslutningsproces med et konkret emne under afholdelse af et ungdomsparlament. Samtidigt baserer det nye koncept sig på brug af tekniske hjælpemidler til at give deltagerne en interaktiv oplevelse for at sikre en velorganiseret afvikling.

- Dette giver de unge mennesker mulighed for på forhånd at beskæftige sig med ungdomsparlamentet, uden at dette dog vil medføre et krav om deltagelsen, forklarer Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut.

- Arbejdet med det nye koncept sættes i gang nu, således at der til efteråret vil kunne udgå nærmere meddelelse omkring, hvorledes ungdomsparlamentet skal holdes. Dette er med henblik på at holde det næste ungdomsparlament i foråret 2013.

Målgruppen for ungdomsparlamentet vil være de to ældste årgange i folkeskolen - 9. og 10. klasse.

Powered by Labrador CMS