DF: Bluf i makrel-strid

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har ikke meget til overs for Sjurdur Skaales trussel i makrel-striden

Søren Espersen fra Dansk Folkepari. Foto: Arktis Media
Offentliggjort

- Det er ren teatertorden fra det færøske folketingsmedlem Sjurdur Skaales side, når han siger, at han og to grønlandske folketingsmedlemmer er klar til at trække deres støtte til regeringen, hvis EU ikke giver Færøerne nogle gode makrel-kvoter.

Det siger Dansk Folkepartis rigsfællesskabsordfører, Søren Espersen, til Ekstra Bladet.

Læs "Makrellen kan vælte Helle"

- Det er fuldstændig uhyrligt, at Helle Thorning-Schmidts regering nu er ved at bringe sig selv og os alle i den situation, at Danmark som EU-formand fører an og implementerer sanktioner mod Færøerne.

Hvis EU får held til at afskære Færøerne fra at fiske makrel, vil det ifølge Søren Espersen være en katastrofe for færingerne. De vil miste milliarder af kroner, og dem er der kun en bestemt gruppe til at betale - nemlig de danske skatteydere, mener DF-politikeren.

Sermitsiaq.AG er ved at indhente kommentarer fra Doris Jakobsen, Siumut, og Sara Olsvig, IA.

Powered by Labrador CMS