- Vi må have kontrollen
Det sagde USA´s præsident Obama om Kinas kvotesystem på sjældne jordarter
Billedtekst Barack Obama: Vi må tage hånd om vores energifremtid. Foto: Alexis C. Glenn/AP/Polfoto
Sjældne jordarter eller råmaterialer er på verdensplan eftertragtet. Og 95 procent af eksporten af disse datidens ”guld” bliver kontrolleret af Kina. EU påpegede i januar måned, at Kina overtræder WTOs regler og forleden udtrykte USAs præsident Barack Obama under et pressemøde, at kontrollen må erobres.
- Vi er nødt til at tage kontrol over vores energifremtid. Vi kan ikke lade denne energiindustri tage rod i andre lande, fordi de fik lov til at bryde reglerne, sagde den amerikanske præsident på pressemødet i Det Hvide Hus, skriver EUs nyhedshjemmeside EurActiv.com.
Kinas monopol på sjældne jordarter bliver diskuteret i verdenshandelsorganisationen WTO. EU påpegede tirsdag Kinas ulovlige eksportrestriktioner på sjældne jordarter under WTO´s regi, samtidig lancerer EU sammen med USA og Japan en sag mod Kina for første gang, skriver EurActiv.com.
Beijing har sat kvoter for eksport af sjældne jordarter, som er afgørende for forsvarsindustrien og producenter af højteknologiske produkter som hybridbiler til fladskærms tv.
- Kina´s restriktioner skader vore producenter og forbrugere i EU og i hele verden, herunder fabrikanter af banebrydende hi-tech og grøn-vækst industrien, sagde EU kommissæren.
- Kinas restriktioner på sjældne jordarter overtræder de internationale handelsregler og skal fjernes, understreger kommissæren.
EU satser på at vinde
I juli 2011 beordrede WTO Kina at indstille kvoter og eksportafgifter på ni industrielle råvarer. WTO afgørelsen blev efterfølgende støttet af en klageinstans i januar.
Kina har endnu ikke ændret eksportrestriktionerne trods WT=s beslutninger og EU virksomheder blev tvunget til at flytte til Kina for at få sjældne jordarter, og det koster virksomhederne billioner af euro.
Kina har afvist påstandene i WTO-sagen og påstår, at Kina håndhæver kvoterne for at sikre, at der ikke er nogen miljøskader forårsaget af overdreven minedrift.
Kinesisk tro på WTO
- Vi har forskellige synspunkter på eksporten af rå materialer og vi håber, at sagen vil blive ordentligt behandlet indenfor WTO, siger talsmand i den kinesiske repræsentation i Bruxelles Wang Xining.
Kinesisk argument for miljømæssig beskyttelse og EU, USA og Japans påstand om overtrædelse af WTO´s regler kan blive en langtrukken sag, mener eksperterne.