Sejladssikkerhed er vigtigst

- De seneste dage har medierne haft fokus på parsejlads, og i den forbindelse er der blevet skabt et billede af, at naalakkersuisut og Søfartsstyrelsen ikke arbejder i samme retning.

- Dette er imidlertid ikke korrekt, da såvel naalakkersuisut som Søfartsstyrelsen har stor interesse i, at sikkerheden til søs er så høj som mulig, påpeger medlem af naalakkersuisut for bolig, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen.

- Misforståelsen synes at opstå i definitionen af parsejlads, som i ordets egentlige forstand indebærer, at de enkelte krydstogtselskaber skal koordinere deres besøg i Grønland. Dette scenarie er ikke realistisk, fordi det låser de enkelte rederiers handlemuligheder, og fordi det blokerer for et af rederiernes salgsargumenter, nemlig at sælge ture til det unikke Grønland.

Ifølge Jens B. Frederiksen er det dog bredt anerkendt, at andre større skibe er den bedste redningsenhed, hvis der sker en ulykke.

Læs "Nul parsejlads vækker opsigt i USA"

Læs "Ingen parsejlads"

- Men frem for at arbejde for at få indført krav om decideret parsejlads, arbejder vi nu ud fra en risikobaseret tilgang, hvor skibene skal tilpasse deres niveau for eget redningsudstyr ud fra en vurdering af, hvor tæt de er på andre skibe. Såfremt et selskab planlægger at sejle til områder, hvor der ikke umiddelbart er andre skibe i nærheden, skal de have mere sikkerhedsudstyr med om bord, så det bliver sikret, at passagererne kan klare sig i længere tid indtil hjælpen når frem, forklarer Jens B. Frederiksen.

LRIT-system får ros
Visit Greenland udarbejder hvert år en anløbsliste, hvor mange af krydstogtskibenes planlagte anløb af de grønlandske havne kan ses. Anløbslisten er dog ikke en bindende facitliste, men den giver et godt indblik i, hvor der kan forventes at være andre krydstogtskibe.

Et egentligt her og nu billede kan fås via det såkaldte LRIT-system (longrange identitfication and tracking). Det er et internationalt obligatorisk system, hvor alle passagerskibe og handelsskibe over 300 bruttoregisterton hver fjerde time skal indberette deres positioner. Det er således muligt løbende at vide, hvor skibene befinder sig.

- Den valgte model er således langt mere dynamisk end en låst model med decideret parsejlads, og det er såvel selvstyrets som Søfartsstyrelsens vurdering, at der på ingen måde gås på kompromis med sejladssikkerheden. Samtidig sikres en smidig model, som gør det muligt fortsat at udvikle krydstogtbranchen i Grønland og som samtidig kan imødekomme eventuelle ønsker om også at besøge landets yderdistrikter, påpeger Jens B. Frederiksen.

Nye kort bliver korrigeret
- Når dette er sagt, skal det understreges, at der fortsat arbejdes på sejladssikkerheden. Således er der indgået samarbejde med Kort og Matrikelstyrelsen, som udarbejder søkort, om en opjustering af området, så der i en periode frem til 2018 bliver udgivet en række nye søkort. Disse nye kort bliver korrigeret, så de passer til virkelighedens mål. Der vil dermed ikke længere være uoverensstemmelser mellem det, ens GPS viser og det, kortmåleren viser.

Læs "Øget fælles beredskabsindsats"

- Det er imidlertid en kendsgerning, at der ikke alle steder langs kysten er foretaget tilstrækkelig opmåling. På den baggrund er det under overvejelse at lukke særskilte områder – og særligt visse fjorde – for krydstogtsejlads. Det er vurderingen, at det unikke Grønland godt kan opleves, uden at det er nødvendigt at sejle de steder, hvor der ikke er foretaget søopmåling, siger Jens B. Frederiksen.