Flotte præstationer

Hansigne Broberg blev valgt som ny sports ambassadør

Mimi Karlsen med den nye sportsambassadør Hansigne Broberg og andre AWG-sportsfolk på vej hjem fra Whitehorse. Foto: Selvstyret
Offentliggjort

Søndag kom AWG deltagerne fra Whitehorse tilbage til Grønland med 50 medaljer.

I Air Greenlands Airbus på vej hjem fra Whithorse takkede medlem af naalakkersuisut for familie, kultur, kirke og ligestilling Mimi Karlsen takkede hjerteligt alle idrætsfolk, trænere og arrangører for et godt AWG 2012 i Whitehorse.

- Tusind tak for jeres flotte præstationer, selv om I ikke har medaljer med hjem alle sammen, er jeg stolt af jer alle. I har været sammen med andre unge fra hele Arktis og har fået en positiv social oplevelse samt opnået flotte resultater. I har vist vores gode sportsånd og kultur. Jeg er sikker på, at I har haft en masse gode oplevelser, og at venskaber for livet er blevet skabt, sagde Mimi Karlsen, der takkede forældre og andre der som frivillige støtter unge i deres sportslige og kulturelle udvikling.

Det grønlandske hold havde 50 medaljer med hjem fra Whitehorse.

I flyet annoncerede Air Greenlands key account manager Peter Frederik Lyberth, at man måtte konstatere, at der var mange mulige kandidater til årets sports ambassadør, men at 2 fair play pins fra de andre deltagende lande gjorde valget noget nemmere, da Air Greenland valgte Hansigne Broberg som sports ambassadør.

Powered by Labrador CMS