Atassut: Fokus på vold mod kvinder

Arnánguak’ Blytmann, organisatorisk næstformand i Atassut, sætter fokus på psykisk og fysisk vold mod kvinder i sit debatindlæg i forbindelse med dagen i dag, den 8. marts, som er kvindernes internationale kampdag.

Redaktionen bringer her et uddrag af debatindlægget fra Arnánguak’ Blytmann:

- Psykisk og fysisk vold mod kvinder eksisterer i høj grad i vort land, men det er meget sjældent, at vi ser det direkte i samfundet, for hvem har mod på at vise sig i byen med blå mærker i ansigtet? Dét at være blevet udsat for vold - at samleveren ikke har elsket én nok - er i sig selv nok, hvis man oveni det skal vise sig i byen og skulle blive udsat for at skulle snakkes om, og dét at der kan være nogen, der kommer og siger, at man skal gå fra manden.

- Det må være hårde at skulle tænke på, hvorfor det er meget sjældent, at vi ser kvinder, der har været udsat for vold i byen, og dette kan være med til, at vi i samfundet ikke taler åbent om det, skriver Arnánguak’ Blytmann.

Læs "Her er 8. marts-talen fra Aleqa"

- Hvis det sker, at vi møder en kvinde med blå mærker i ansigtet, eller hvis vi ser en kvinde, der på åben gade bliver udsat for nedsættende ord, sker det sikkert, at vi undrer os over, hvorfor hun ikke går fra manden, for når vi hører om par, der ikke kan enes i dagligdagen, taler vi også ofte om, hvorfor de ikke går fra hinanden, når de aldrig kan være enige om noget.

Derfor fortrænger kvinder vold
- Vi må dog huske på, at en kvinde, der bliver udsat for psykisk og fysisk vold, ikke har kræfter nok til at gøre noget som helst. For det første hvis hun har børn, og hun under selve voldsepisoden har så vidt muligt forsøgt at forhindre børnene i at se, hvad der sker, eller hvis hun har forsøgt at forhindre, at børnene bliver udsatte for vold, og når hun efter selve voldsepisoden har måttet trøste børnene, kan vi sikkert regne ud, at hun allerede har brugt en masse kræfter. Og at hun ikke vil have meget tilovers til sig selv.

Læs "Kvindegruppe klar til kampdag"

- Vi må også huske på, at en kvinde, der bliver udsat for vold, måske allerede i mange år har hørt på nedværdigende ord om sin person, og hvor lidt hun kan bruges, og hun har måske derfor ikke kræfter nok til at gøre noget ved sin situation. Udover det har hun inderst inde altid drømmen om, at manden, hun elsker, vil elske hende nok til at gøre noget ved sig selv og stoppe med at udøve vold. og at de på den måde en dag vil leve lykkeligt sammen, skriver Arnánguak’ Blytmann videre.

Bryde den negative sociale arv
- Et samfund, der er baseret på vold mod kvinder, seksuelt misbrug og alkoholmisbrug, vil aldrig blive arbejdsdygtig nok til, at landet kan udvikles i den positive retning, hvorfor det må være vores pligt til at starte på at gøre noget ved vores problemer.

- Selvom det umiddelbart er utydeligt årsagen til kvindernes kampdag i nutidens Grønland, skal vi endelig bruge den til at reagere mod det, der stadigvæk sker skjult mod kvinderne. Vi må sikre os, at kvinderne vil blive stærke nok til at kunne reagere og gøre noget ved deres liv, så vi kan bryde den negative sociale arv, påpeger Arnánguak’ Blytmann.