EU-kommissær besøger Norden

Cathrine Ashton besøger Finland, Sverige og Norge for at fremhæve vigtigheden af en styrket EU’s politik om Arktis

- Vi ønsker at lytte til og at lære af folk, der lever i Arktis, siger EU’s vicepræsident Cathrine Ashton forud for sin rejse til Sverige, Finland og Norge. Foto: European Union 2012
Offentliggjort

EU vil være observatør i Arktisk Råd. Det er i sig selv ingen nyhed.

Men når EU-kommissionen sender vicepræsident for EU-kommissionen og kommissær for udenrigs- og sikkerhedsanliggender Cathrine Ashton på en ”arktisk ekspedition” sendes der bestemte signaler. EU vil indenfor varmen i det Arktiske Råd.

Cathrine Ashton rejser i denne uge til den arktiske region og taler med ledere fra Finland, Sverige og Norge. I forhold til EU´s første politisk melding om Arktis i 2008 ligger interessen mere i dag på det strategiske, økonomiske og miljømæssige hensyn, skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse i dag.

Udover fornyelse af EU´s politik skal denne højstående repræsentant for EU drøfte EU´s ansøgning om permanent observatørstatus i Arktisk Råd.

- EU yder allerede et værdifuldt finansiel og politisk bidrag til det arktiske samarbejde gennem forskning og arbejder med emner som transport, energi, søsikkerhed og miljøspørgsmål sammen med vores naboer. I udviklingen af vores EU-politik for Arktis, ønsker vi at lytte og lære af dem, der kender regionen bedst, siger Cathrine Ashton forud for rejsen til Norden.

- Jeg er overbevist om, at EU kan spille en endnu mere positiv rolle i fremtiden. Vi ønsker at gøre alt, hvad vi kan for at bidrage til det produktive samarbejde i regionen, siger Cathrine Ashton.

Ashton og svenske Carl Bildt skal onsdag mødes. Samme dag skal Cathrine Ashton også mødes med den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre.

Powered by Labrador CMS