Grønland får oliehensyn i nye klimamål

Grønland kan selv bestemme, hvor meget landets CO2-udslip skal reduceres fra 2013.

Sådan lyder løftet til det arktiske land fra klima- og energiminister Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre, skriver Ingeniøren.

Efter 2013 udløber Kyoto-aftalen og Grønland har længe ønsket at få en aftale, der kan sikre udvikling af især olie- og gasindustrien i landet, uden krav om CO2-reduktioner som kan skræmme investorerne væk.

- Vi vil gerne sikre en ansvarlig udledning, der samtidig gør det muligt for Grønland at skabe rammerne for en industriel udvikling, siger medlem af naalakkersuisut for bolig, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen til ing.dk.

Jens B. Frederiksen har netop været i København for at diskutere den grønlandske klimaforpligtigelse med Martin Lidegaard.

Det er der kommet i en trebenet aftale ud af, som skal forhandles i detaljer de kommende uger, skriver ing.dk.

Læs "Vi er bedre stillet efter klimamøde"

Læs "Grønland og Danmark i strid"

Der bliver i aftalen lagt op til, at Grønland fra 2013 får en territorial undtagelse fra fremtidige klimaaftaler.

Jens B. Frederiksen forsikrer om, at Grønland vil reducere CO2-udslippet med mere end fem procent.

Men det understreger også, at det er vigtigt med undtagelsen.

- Der er jo ingen selskaber, der vil investere, hvis de skal betale 100 procent for CO2-kvoter, lyder det fra Jens B. Frederiksen til ing.dk.

Boringer efter olie og gas vil påvirke landets CO2-aftryk markant, fordi Grønland i dag får 60 procent af sin energi fra vandkraft og i det hele taget har et meget lavt CO2-aftryk.

Hvis der for eksempel skal bygges et aluminiumssmelteværk, vil det koste mere end 60 millioner kroner om året at købe CO2-kvoter.

Aftalen forventes underskrevet til august, når Martin Lidegaard besøger Grønland