Nuuk

Ambitiøst elbil­projekt er en fiasko

Det er kun lykkes at udleje en af de elbilsladestandere, som blev indviet i Nuuk sidste år. En hurtiglader under Nuuk Center er slet ikke kommet i brug, for den danske leverandørs betalingsløsning virker ikke i Grønland

Kun en af de 12 opsatte ladestandere har været lejet ud, siden de blev sat op i oktober

Et pilotprojekt, som skulle gøre det mere tiltrækkende at købe el- og hybridbiler for de 70 procent af nuumiutterne, der bor i etageejendomme, har ikke just vist sig at være nogen publikumsucces.

Siden daværende naalakkersuisoq for miljø Mala Høy Kúko 28. oktober indviede de 12 ladestandere i Nuuk og den nye forstad Qinngorput, er det kun lykkes at udleje en eneste.

Læs: Kommune vil have elbiler

Ville udbrede elbiler
Og det er endda til en medarbejder i energiselskabet Nukissiorfiit, som kører pilot- projektet.

De øvrige 11 ladestandere har stået tomme lige siden, og er henover vinteren forsvundet i snedynger og glemsel. I stedet fortsætter boligblokkenes elbilejere, der ikke som hus-ejerne kan købe og opsætte egen ladestander, med at hænge ledninger ud af vinduerne, når der skal strøm på batteriet.

- Jeg ved ikke om jeg vil sige at det er en fiasko, for det har jo hele tiden været et pilotprojekt med henblik på at se, om vi kan udbrede elbiler mere end i dag. Man har vurderet, at en af barrierne for udbredelse var at folk bor i etageejendomme, og derfor har man sat ladestanderne op via en bevilling på finansloven, siger Nukissiorfiits energidirektør Michael Pedersen.

Læs: Her kommer de første ladere til el-biler

Opstartsvanskeligheder
I alt har det kostet 450.000 kroner at grave ledninger ned og indkøbe ladestanderne, som kommer med noget så usædvanligt som en privat parkeringsplads til de som lejer sig ind.

- Når det er et pilotprojekt vil der jo altid være nogle opstartsvanskeligheder, og det må man jo bare sige at vi er løbet ind i. Og derfor vil vi vurdere om der er nogle parametre vi skal kigge nærmere på, siger Michael Pedersen.

Læs: Kun Nuuk vil have el-biler - Men der stormer de frem

Læs hele artiklen i den seneste udgave af AG. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS