Hjælp på vej til brandofre i Iqaluit

En blok med 22 rækkehuse brændte ned søndag og gjorde 53 børn hjemløse

En af brandofrene ser gennem en bunke af donerede tøj ved Nunavut Research Institute. Han og hans familie mistede alt ved branden søndag i Iqaluit. Foto: Dean Morrison

Den tragiske begivenhed har fået hele den canadiske nation op af stolen for at hjælpe brændofrene fra den nedbrændte blok i Iqaluit, Nunavut.

Blandt de hjemløse er der 53 børn i alderen fem måneder til 18 år.

Flyselskabet First Air har meddelt, at flyene vil medbringe blandt andet tøj, tæpper, hygiejneprodukter og ikke-letfordærvelige mad gratis til Iqaluit.

Derudover holder Røde Kors-butikken i Iqaluit ekstra åbent, så brandofrene kan hente hvad de har brug for af blandt andet tøj, overtøj, håndklæder og sengelinned.

- En stor tak til alle dem, der ønsker at hjælpe og donere, siger Iqaluit borgmester Madeleine Redfern på Facebook-siden for byen Iqaluit, og fortsætter:

- Heldigvis er alle berørte Creekside-brandofre genhuset enten på hotellet eller hos familie eller venner. Nunavut Arctic College, Nunavut Research Institute, Nunastar, Nunavut Housing Corp har arbejdet utrætteligt for at sikre, at de berørte personer får den hjælp og støtte, de har brug for.

Powered by Labrador CMS