Malik gør det godt på pisten

Den grønlandske alpine skiløber i Norge, Malik Holm, fik er flot resultat på en meget vanskelig piste

Malik Holm fik en fornem placering ved et FIS-løb i Norge. Foto: Privat
Offentliggjort

Den alpine skiløber, Malik Holm, der uddanner sig i Norge, deltager i denne uge i FIS-løb i Jelstor i Norge. Han var spændt på det første løb, da det regnede meget, og arrangørerne havde saltet banen for at vandet kunne fryse.

Banen blev således meget iset, og gjorde det meget vanskeligt for løberne. Malik Holm havde valgt at køre sikkert frem for at satse. Det viste sig at være en god ide, da der nærmest var tale om mandefald. Hele 21 deltagere måtte således udgå.

Forsigtigheden betød, at Malik sluttede som nummer 28 ud af 34 som gennemførte. Det gav 139,44 FIS-point. Undervejs i løbet fik Malik en port ind under sin skibrille.

Det betød, at brillen blev hevet fra ansigtet. og da den faldt tilbage, satte den sig skævt over øjnene. Så brillerne skulle sættes på plads, hvilket gav noget tidstab.

Malik Holm var mere end tilfreds med resultatet, og formen er ved at være rigtig god.

Powered by Labrador CMS