- Sproglov er imod grundloven

Naalakkersuisuts lovforslag, hvor man blandt andet vil kræve, at reklamer, skilte og annoncer skal være på grønlandsk, møder mere kritik.

Nu melder menig medlem af Atassut Steen Lynge sig på banen af kritikere af den nye sproglov, som for tiden er i høring.

- Jeg er helt enig i, at borgere i Grønland skal have ret til at blive serviceret på grønlandsk, hvis det er deres modersmål.

- Dette krav bør uomtvisteligt kunne kræves, når annonceringen, reklameringen eller skiltningen har karakter af vejledning af borgeren. Også dette krav bør kunne kræves hos private virksomheder.

- Når en offentlig meddelelse i form af reklame, skiltning eller annoncering alene har til formål at skabe interesse for en bestemt sag eller vare, så er det spørgsmålet, om det ikke er omfattet af ytringsfriheden, siger Steen Lynge.

- Ytringsfrihed er en grundlovsfæstet ret, og ytringsfriheden omfatter såvel mundtlige som skriftlige ytringer, der fremsættes offentligt, og dette uanset hvilken sprog der anvendes.

Læs "DF revser ny sproglov"

Læs "D: Sproglov-del er dybt godnat"

To konflikter
- Altså skåret ind til benet, så er der to hensyn, der kommer i konflikt ved det fremsatte sproglovforslag, siger Steen Lynge.

- Det ene er retten til at få information på et bestemt sprog, og det andet er retten til at give udtryk for egne holdninger.

- Spørgsmålet er, om indholdet af en reklame, som naalakkersuisut her forsøger at regulere generelt sprogbrug af, har til formål at skabe interesse, så en bestemt ting kan betegnes som egentlig vejledning eller alene har karakter af en meningsytring.

- Jeg mener, at naalakkersuisut bevæger sig i en gråzone, idet formuleringer som ”verdens bedste bil kan købes her” er omfattet af ytringsfriheden, mens ord som "tankstation" her er vejledende indhold, som derfor må være et område, hvor sprogloven måske kan anvendes, siger Steen Lynge.

- Det kan ikke herske tvivl om, at naalakkersuisut med krav om bestemt sprogbrug i generelle situationer som i annoncering, skiltning og reklamering bevæger sig til dels i områder, hvor ytringsfriheden gælder, og som naalakkersuisut ikke kan lovgive imod, da det er et område, der er beskyttet af grundloven.

- Derfor bør naalakkersuisut her lave en ændring i forslaget, så det ikke kommer i konflikt med grundloven, påpeger Steen Lynge.