Presser på for spiritus i Tasiilaq

- Enten lukker man i Vestgrønland, eller man genåbner handel med spiritus i Østgrønland, siger IA’s Harald Bianco

- Enten lukker man i Vestgrønland, eller man genåbner handel med spiritus i Østgrønland, siger IA’s Harald Bianco. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Hvad agter naalakkersuisut at gøre ved forbuddet mod salg af stærk spiritus i Tasiilaq og omegn?

- Vil naalakkersuisut ændre på ordningen?

Disse to paragraf 37-spørgmål stiller medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Harald Bianco.

Han begrunder sine spørgsmål således:

- Debatten om forbuddet mod stærk spiritus i Tasiilaq og omegn fortsætter. Medlem af Inatsisartut Justus Hansen fra Demokraterne skriver igen i avisen Sermitsiaq, nr. 5, blandt andet om, at der sker en forskelsbehandling i forholdet til byerne i Vestgrønland, og han hentyder til politiets større arbejdsbyrde i Tasiilaq i forhold til i Nuuk på grund af spiritus.

- Når man er i Vestgrønland, kan man ikke undlade at bemærke, at problemerne med spiritus i visse tilfælde er noget større end i Tasiilaq. Det bemærker kendere af forholdene i både Øst- og Vestgrønland, siger Harald Bianco.

- Når man ser på forholdene, kan man ikke undlade at tænke på, hvorfor man ser sådan på os i Østgrønland, og hvorfor man ser anderledes på os. Når man skal vægte mellem lukning og åben handel med spiritus, må vurderingsgrundlagene være ens, og dem er kun to af: Enten lukker man i Vestgrønland, eller man genåbner handel med spiritus i Østgrønland. På den måde undlader man at forskelsbehandle.

Powered by Labrador CMS