Jens B.: Huslejen skal hæves

- Virkeligheden på huslejeområdet er, at huslejeniveauet i landets lejeboliger er for lavt. Det er et stort problem, da det betyder, at boligafdelingerne ikke har de fornødne penge til drift og vedligeholdelse.

Sådan fastslår medlem af naalakkersuisut for bolig, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen i et debatindlæg.

- I øjeblikket ser vi med skimmelsvampsproblematikken de grufulde konsekvenser af det kunstigt lave huslejeniveau. Boligafdelingerne har ganske enkelt ikke råd til at sanere de ramte boliger, fordi der førhen ikke er blevet afsat tilstrækkeligt med penge til den nødvendige drift og vedligeholdelse af boligerne.

- Tingene hænger sammen, og der er ingen tvivl om, at årsagen til, at boligafdelingerne mangler penge til vedligeholdelse er, at lejerne gennem mange år har betalt for lidt i husleje. Forstå mig ret; det er ikke lejernes skyld, men det betyder ikke desto mindre, at vi er nødt til at hæve huslejerne, så de kommer op på et mere realistisk niveau. Det er egentlig mest synd for nye lejere. De mennesker, der har boet til leje i mange år, har jo i den periode nydt godt af det kunstigt lave huslejeniveau, påpeger Jens B. Frederiksen.

Læs "Betal din husleje eller bliv sat ud"

Derfor er huslejeniveauet for lavt
Han forklarer, at historisk skal vi et godt stykke tilbage i tiden for at forstå, hvorfor huslejeniveauet er for lavt. I 1997 indgik det daværende hjemmestyre en aftale med SIK om, at huslejen ikke måtte stige.

Dette huslejestop blev reelt først ophævet den 1. januar 2002, og det har betydet, at huslejeniveauet fra da af har været for lavt, da aftalen betød, at huslejerne blev holdt i ro i en periode på fem år.

- For at gøre ondt værre besluttede det daværende naalakkersuisut i 2008, at huslejen i 2009 ikke måtte stige. Denne beslutning forstærkede problemet med den kunstigt lave husleje, og konsekvenserne ser vi lige i øjeblikket, hvor boligafdelingerne ikke har penge til at løse skimmelsvampsproblematikken, siger Jens B. Frederiksen.

- På den baggrund er det vigtigt, at huslejerne kommer op på et niveau, der betyder, at boligafdelingerne kan overholde lovens krav om, at den samlede lejeindtægt for alle boliger i en boligafdeling skal være på et niveau, der giver boligafdelingen mulighed for at afholde samtlige udgifter til drift herunder vedligeholdelse, administration, bidrag, henlæggelser og kapitalafkast til ejeren.

Læs "Ini reagerer på huslejekritik"

Huslejestigning – men hvor meget?
- Jeg hverken kan eller skal gøre mig klog på, hvor meget huslejen kommer til at stige. Det afhænger helt og holdent af de budgetter, som boligafdelingerne har pligt til at udarbejde, og som danner baggrund for huslejeniveauet.

- Jeg har fuld forståelse for, at rigtig mange mennesker er irriterede over, at deres husleje kommer til at stige. Men irritationen må ikke blokere for den sunde fornuft, og jeg er overbevist om, at langt de fleste lejere godt kan se det fornuftige i, at huslejen skal afspejle de reelle omkostninger ved at bebo en bolig.

- Derudover er jeg overbevist om, at alle kan se det fornuftige i, at vi skal sørge for, at vores boliger også skal være i god stand om 20 til 30 år. Der er vel ingen af os, der ønsker at aflevere et stort efterslæb og dermed en lige så stor regning til vores børn og børnebørn, siger Jens B. Frederiksen.