Kunstig befrugtning via Danmark
I sommer stillede Justus Hansen, D, et paragraf 37-spørgsmål om den ikke-gravide i et registreret partnerskab kan adoptere deres "fælles barn" - det svar måtte hentes i Danmark
Børn, der er kommet til via kunstig befrugtning, betragtes som børn af ægtefolk. Arkivfoto: Leiff Josefsen
Medlem af Inatsisartut for Demokraterne Justus Hansen stillede i sommeren 2011 to paragraf 37-spørgsmål til naalakkersuit. Han spurgte, hvilke rettigheder manden har i et ægteskab med hensyn til adoption af et fællesbarn, hvis barnet er blevet til via kunstig befrugtning.
Desuden spurgte han til, hvordan rettighederne er ved samme forhold i et registreret partnerskab.
Faktisk blev der svaret på spørgsmålene inden for de gængse ti dage, men da spørgsmålene vedrører sagsområder under rigsmyndighederne, måtte man hente svaret i Danmark.
De svar er nu i hus, og statsministeriet oplyser, at børn, der fødes i ægteskab, anses som barn af ægtemanden, medmindre det godtgøres eller anses for sikkert, at ægtemanden ikke er barnets far. Dette gælder også, selv om barnet er blevet til ved kunstig befrugtning.
Man kan altså ikke adoptere sit eget barn.
I det andet spørgsmål om rettigheder i et registreret partnerskab, hvor der er børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, svarer Statsministeriet, at man kan stedbarnsadoptere den anden partners børn.
Dog er der en undtagelse; der kan ikke blive tale om adoption, hvis barnet er adopteret fra et andet land.
Den sidste sætning er ren juristeri, da der dags dato endnu ikke er donorlande, som ønsker at lade registrerede partnere adoptere børn.