Næsten ingen gider ikke at lære grønlandsk

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Jane Petersen er kritisk over for implementeringen af den nuværende sproglov stadfæstet i 2010.

Derfor stiller hun følgende spørgsmål til naalakkersuisut:

• Mener naalakkersuisut, at sprogloven stadfæstet i 2010 af Inatsisartut er tilstrækkelig?
  
• Mener naalakkersuisut, at sprogloven er blevet taget alvorligt af selvstyrets egne virksomheder, og at de har fået tilstrækkelig rådgivning for at følge lovens bogstav?
  
• Hvad vil naalakkersuisut sammen med Oqaatsinik Pikkorissarfik gøre yderligere for implementering af sprogloven?

Jane Petersen begrunder sine spørgsmål således:

- At man nu har en sproglov tilsiger, at brugen af det grønlandske sprog styrkes i det officielle rum. Dette blev vedtaget af et enigt Inatsisartut i 2010. På trods af dette står det i skærende kontrast i forhold til virkeligheden i virksomhederne.

- Fakta er, at der i de selvstyreejede virksomheder, eksempelvis i Royal Arctic Line, har været forsvindende lille interesse for at tage grønlandskkurser i samarbejde med Oqaatsinik Pikkorissarfik, at planlagte kurser er aflyst, siger Jane Petersen.

- Her skal også nævnes, at allerede velkørende og velkomment uddannelsestiltag etableret af Nukissiorfiit nu er blevet sparet væk. Derved bliver intentionerne om styrke det grønlandske sprog i det offentlige udhulet tydeligt.

- De offentligt ejede og delvist offentligt ejede virksomheder skal følge de regler, der gælder for det offentlige, og dermed har det offentlige et ansvar for at loven bliver fulgt.