Strikse antibiotikaregler
De danske retningslinjer for brug af antibiotika er meget strikse. Og dem følger Grønland, forklarer Agathe Fontain
De danske retningslinjer for brug af antibiotika er meget strikse. Og dem følger Grønland, forklarer Agathe Fontain. Foto: Leiff Josefsen
Medlem af Inatsisartut for Siumut Akitsinnguaq Olsen spurgte for nylig ”hvilken politik praktiseres i det grønlandske sundhedsvæsen omkring brugen af antibiotika til patienterne i sundhedsvæsenet, og hvilke målsætninger har naalakkersuisut på området?"
Nu er medlem af naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, klar med svar:
- I Grønland bruges normalt de danske retningslinjer omkring behandlingen med antibiotika i sundhedsvæsenet. De danske retningslinjer for brug af antibiotika er meget strikse, og Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande et lavt antibiotikaforbrug per indbygger og en lav udskrivning af såkaldte bredspektrede typer af antibiotika fra sundhedsvæsenet.
- Naalakkersuisuts holdning er, at antibiotika skal bruges rigtigt, og at både et overforbrug og et underforbrug af antibiotika hos mennesker kan have negative konsekvenser, påpeger Agathe Fontain.
Naalakkersuisuts målsætning
- Målsætningen for naalakkersuisut på dette område er, at antibiotika i sundhedsvæsenet skal gives, hvis det anses for nødvendigt for at bekæmpe eller behandlingsforløbet væsentligt af den sygdom, det gives mod. Samtidig skal antibiotika bruges på en sådan måde, at bakterieresistens mod vidt muligt undgås, det vil sige, antibiotika skal gives på den rigtige indikation med valg af den rigtige type antibiotika i den rigtige mængde og tid, forklarer Agathe Fontain.
- Denne målsætning er valgt, fordi resistensudvikling over for antibiotika oftest kommer ved et for stort forbrug på den forkerte indikation, i den forkerte dosis og i for kort eller for lang tid samt ved brug af typer af antibiotika, som virker overfor mange forskellige slags bakterier samtidig.
- Der vælges således en type af antibiotika, der så vidt muligt kun rammer den bakterie, som udløser sygdommen og ikke bakterier, der naturligt findes i kroppen, for eksempel i tarmsystemet. Hvor det er muligt vælges præparater, der rammer et smalt spektrum af bakterier, for eksempel almindeligt Penicillin, mens man undlader at bruge præparater med et bredt spektrum som for eksempel bredspektrede Penicillintyper.