Nyt ungdomscenter i Narsaq

Onsdag eftermiddag blev det nye ungdomscenter "Qaqqavaarsuk" i Narsaq indviet

Onsdag eftermiddag blev det nye ungdomscenter i Narsaq indviet. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Hedvig og Juliane underholdt med sang og guitar sammen med Oleeraq Nielsen. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Navnet ”Qaqqavaarsuk” afsløres af viceborgmester Kiista P. Isaksen og forfatteren til navnet, Mathæus Godtfredsen. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Onsdag eftermiddag blev det nye ungdomscenter i Narsaq indviet. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Hedvig og Juliane underholdt med sang og guitar sammen med Oleeraq Nielsen. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Navnet ”Qaqqavaarsuk” afsløres af viceborgmester Kiista P. Isaksen og forfatteren til navnet, Mathæus Godtfredsen. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Onsdag eftermiddag blev det nye ungdomscenter i Narsaq indviet. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto
Offentliggjort

Narsaq har fået et nyt ungdomscenter.

Byggeriet, der har været ønsket og planlagt siden 2001, står endelig færdigt.

Borgmester i Kommune Kujalleq, Simon Simonsen, overdrog bygningen til ungdomsklubbens leder, Marie Isbosethsen, med besked på, at huset skal behandles godt.

Han oplyste samtidig, at det efter kommunesammenlægningen er den første institution, der er 100 procent finansieret af kommunen. Han ønskede ungdommen tillykke med huset, og han håber, at det ville gavne Narsaq, at de unge endelig har et godt sted at være. Samtidig overrakte han klubrådet en gave på 5.000 kroner.

Bagefter var det formanden for Kommune Kujaleqs kultur- og fritidsudvalg, viceborgmester Kiista P. Isaksen, der holdt tale.

Hun ønskede også tillykke med de nye faciliteter, men gjorde opmærksom på, at bygningen også skal bruges til at fremme den lokale grønlandske kultur til gavn for alle byens indbyggere:

- Nogle unge er stærke, mens andre er svage. Derfor er det vigtigt, at alle bidrager med hjælp til hinanden, og at de "ikke så stærke" kan få hjælp hvis der opstår problemer.

Hun takkede de to foregående kommunalbestyrelser for deres arbejde, der var grundlaget for, at byggeriet kunne gennemføres.

Kultur- og Fritidsudvalgets gave var et nyt trommesæt til ungdomscentrets nye musiklokale.

Der var udskrevet en konkurrence om et nyt navn til ungdomscentret. Det blev brandmand Mathæus Godtfredsen, der vandt et gavekort til Brugseni på 500 kroner, med navnet Qaqqavaarsuk, der hentyder, til at klubben er bygget oven på en lille klippeknold, der stikker op af jorden.

Ungdomscentret, der er tegnet af arkitektfirmaet Kitaa, er på 325 kvadratmeter plus 32 kvadratmeter udhuse. Udgifterne løber i alt op på cirka 8,2 millioner kroner.

Det vides endnu ikke, hvad den gamle ungdomsklub skal bruges til, eller om den skal rives ned.

Powered by Labrador CMS