Angut Kleist hitter i Danmark

Historien om Angut Kleist fra Nanortalik, der fejlagtigt fik indsat 1,3 millioner kroner på sin konto, går Danmark rundt

Sagen om Angut Kleist hitter i de danske medier. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Da Højesteret afsagde sin dom over Angut Kleist fra Nanortalik, var der flere medier, der dækkede historien.

Historien om manden, der ved en fejl fik indsat 1,3 millioner kroner på sin bankkonto og gavmildt delte ud af pengene, fordi han troede, han havde vundet den store gevinst i et tysk lotteri. Men Angut Kleist blev rig på en tastefejl. BBR indsatte de mange penge på mandens konto, og da banken senere bekræftede, at pengene tilhørte Angut Kleist, tog Angut Kleist spendererbukserne på.

Udover de grønlandske medier fulgte også Ritzau med. I P3 Nyhederne kørte historien hele dagen, mens både Jyllands-Posten og Politiken havde hver deres version på nettet.

Du kan læse historien om Angut Kleists dom i ugens AG "- Jeg handlede i god tro".

Læs "Sang til ære for Angut Kleist"

Højesteret stadfæstede Landsrettens afgørelse. Det vil sige, Angut Kleist blev idømt 100 timers samfundstjeneste, alkoholbehandling, ligesom han skal i psykiatrisk behandling. Ydermere blev de 421.500 kroner, Angut Kleist nåede at bruge på venner, familie og trængende, konfiskeret.

Hvad mener du, var Højesteret for hård ved Angut Kleist? Eller var dommen retfærdig i dine øjne?

Powered by Labrador CMS