Julie er indlagt

Julie Berthelsen er søndag blevet indlagt på Odense Universitetshospital for at føde

Julie Berthelsen er her søndag formiddag indlagt på Odense Universitetshospital. Fødslen er gået i gang. Her er Julie som konferencier ved "Julehilsen til Grønland" 2011. Foto: Nicolai Stampe Qvistgaard
Offentliggjort

Ifølge pålidelige kilder erfarer Sermitsiaq.AG, at Julie Berthelsen er indlagt på Odense Universitetshospital søndag formiddag dansk tid og er i gang med at føde.

Per Berthelsen, den vordende morfar, skriver på sin Facebook-profil i dag:

- Det bliver med garanti dagen, hvor mit mit tredje barnebarn fødes. Julie og Minik (Minik Dahl Høegh er Julie Berthelsens forlovede, red.) er kommet på hospitalet, og veerne er i gang, efter vandet er gået. Jeg lader høre fra mig, når der er nyt at meddele. Hav en herlig søndag. Hurraaaaaa......

Den 22. januar skrev Julie Berthelsen på sin Twitter-profil:

- Åh! Jeg elsker at ae min mave. Min babydreng reagerer hver gang med at sætte sin lille fod mod min hånd. Det er jo ikke til at stå for!

Powered by Labrador CMS