Ny politijagt i Nuuk

Politijagt tidlig lørdag morgen i Nuuk. I den stjålne bil sad to unge fyre på 17 år

Sådan kan man også stoppe en biltyv. Politiet i Nuuk fik sat et bulet punktum i en biljagt lørdag morgen. Foto: Benny Kokholm
Offentliggjort

Da politiet tidligt lørdag morgen eftersatte en stjålet bil i Nuuk, gik det hverken værre eller bedre, end at politivognen eftertrykkeligt sat en stopper for bilen.

Politiet kørte nemlig ind i bilen.

Vagthavende hos politiet i Nuuk oplyser til Sermitsiaq.AG, at der ikke skete personskader og kun mindre skader på bilerne. Dog måtte politibilen op på et fejeblad og køres væk.

Læs "Politijagt i Nuuk efter fræk biltyv"

I den stjålne bil sad to fyre, begge 17 år, og de kan nu se frem til et retsligt efterspil med biltyveri, kørsel uden kørekort og et krav om erstatning for bulede biler.

Den bratte standsning af bilen skete ved fem-tiden lørdag morgen på H.J. Rinksvej.

Powered by Labrador CMS