Fredag skal Højesteret afsige dom i sagen mod Angut Kleist fra Nanortalik. Foto: Christian Schultz-Lorentzen
Din reaktion:

Afgørelsens time for Angut

Fredag middag dansk tid afsiger Højesteret dom i sagen mod Angut Kleist fra Nanortalik

I dag fredag kl. 12 dansk tid falder der dom i en af de mest bemærkelsesværdige kriminalsager i nyere tid i Grønland.

Det sker, når Højesteret i København afsiger dom i sagen mod Angut Kleist fra Nanortalik. En sag, der handler om, hvordan BRF Bank ved en fejl i 2008 overførte 1.355.370 kroner til den arbejdsløse Nanortalik-borgers bankkonto.

Læs "Højesteret uden Robin Hood"

Læs "Robin Hood for Højesteret"

Inden misforståelsen blev afsløret, og politiet nåede at gribe ind, lykkedes det Angut Kleist at bruge 421.500 kroner på sig selv, sin familie, venner og trængende foran Brugsen i sin sydgrønlandske hjemby. Selv har han forklaret, at han troede, pengene stammede fra en gevinst i et tysk lotteri.

Mens Angut Kleist i første omgang blev frikendt i kredsretten, blev han ved Landsretten i Grønland idømt 100 times samfundstjeneste samt tilsyn af kriminalforsorgen i to år. Desuden skulle den dømte i tilsynstiden gennemgå alkoholbehandling og psykiatrisk behandling.

Sermitsiaq.AG følger naturligvis op på domsafsigelsen. 

Læs her: Vejledning, regler og betingelser for kommentarer