Svenskere slog landsholdet

Landsholdet i håndbold tabte til det svenske ligahold Lugi med 27 - 35 efter en godkendt indsats

Miilu Rosing i aktion i kampen mod Lugi Fra Lund. Foto: John Jakobsen
Offentliggjort

Tirsdag aften var det grønlandske herrelandshold i håndbold en tur i Lund i Sverige for at spille en testkamp mod Lugi, som er placeret midt i den svenske liga.

Den nye landstræner Niels Møller måtte se sit hold tabe for første gang under hans ledelse.

- Det var en udmærket træningskamp. VI fik spillet noget god håndbold, men fik også set, at vi ikke altid er skarpe i de rigtige situationer, sagde Niels Møller efter kampen til Sermitsiaq.AG.

De to hold fulgtes ad det første kvarter af kampen. Netop i dette tidsrum var det, at Grønland brændte al for store chancer, og i stedet for 7 - 9 til Lugi efter 20 minutter, burde det faktisk være en grønlandsk føring.

Seks store chancer blev misbrugt på de 20 minutter. Lugi øgede pænt mod slutningen af halvlegen, og holdet kunne gå til pausen med en føring på 17 - 11.

I anden halvleg blev forskellen lidt større, og efter 20 minutter førte svenskerne med 30 - 19. Så pludselig lykkedes flere ting for det grønlandske hold. Der blev scoret en del, og man kom op på 26 - 32.

Læs "Sikker sejr i første kamp"

Læs "Klar til første kampe i Danmark"

Så blev svenskerne rigtig aggressive. Lavede mange fejl, og som kostede tre udvisninger på stribe samt at deres træner fik det røde kort. Grønland sluttede pænt af, men undgå at tabe kunne man ikke. Det blev til et nederlag på 27 - 38. Det er et godkendt resultat trods alt.

MInik Dahl Høegh scorede 10 mål. Rasmus Larsen, Akutaaneq Kreutzmann og Andreas Lorentzen hver tre mål. Angutimmarik Kreutzmann var ikke med i kampen. Han spillede for sin svenske klub på udebane. En kamp, som OV Helsingborg i øvrigt vandt med 11 mål, og hvor Angutimmarik scorede tre mål.

I dag onsdag spilles der mod Nordsjælland fra den danske håndboldliga. Den klub, hvor Niels Møller fungerer som assisterende træner.

Powered by Labrador CMS