Her er årets tv-nisser
Tumit Production har fundet de to hovedpersoner til årets julekalender på KNR
Nathan Kreutzmann og Mudi Berthelsen vil fylde mange tv-skærme til december, når de er hovedpersonerne i årets tv-julekalender på KNR.
Nathan Kreutzmann skal spille rollen som den unge arkivnisse Nukappi, mens Mudi Berthelsen skal spille rollen som den nyuddannede efterforskningsnisse Nivi.
- Vi forventer at starte med indspilningerne i slutningen af denne måned og fortsætter indtil midten af april, fortæller instruktør Aka Hansen.
- Vi skal indspille både undenfor og indenfor i forskellige byer på kysten, hovedsageligt i Nuuk, og vi glæder os virkelig meget.
Julekalenderen handler om to unge nisser, som leder efter julemanden, efter han er blevet kidnappet af nogle onde nisser. Konceptet med julekalenderen er en opklaringsjulekalender, og målgruppen er børn og unge i aldersgruppen 6 til 15 år.
Julekalenderen 2012 er Tumit Productions hidtil største projekt. Senest har produktionsselskabet haft succes med komediefilmen ”Hinnarik Sinnattunilu” og gyserfilmen ”Qaqqat Alanngui”.