Jens B.: Sådan er regningen

- Det er ikke naalakkersuisut eller Nukissiorfiit, der beslutter, at det er Narsaq og Qaqortoq, som skal betale for en mulig voldgiftssag, siger Jens B. Frederiksen

Jens B. Frederiksen. Foto: Jørgen Chemnitz
Offentliggjort

Hvis Nukissiorfiit taber den verserende voldgiftssag mod Energikonsortiet I/S om opførelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq i Sydgrønland, vil det ifølge Kommune Kujalleqs beregninger kunne koste hver familie i Narsaq og i Qaqortoq ikke mindre end 100.000 kroner, såfremt regningen bliver sendt videre til borgerne.

Nu ønsker medlem af naalakkersuisut for bolig, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen at præcisere KNR’s udlægning om, at ”reglerne er frie til tolkning”.

- Det er ikke naalakkersuisut eller for den sags skyld Nukissiorfiit, der beslutter, at det er Narsaq og Qaqortoq, som skal betale for voldgiftssagen. Hvordan energipriserne fastsættes, er bestemt af Inatsisartut med vedtagelsen af ensprisreformen og finansloven. Naalakkersuisut følger ved godkendelsen af tarifferne de regler og den praksis, som der er på området.

- Formålet bag ensprisreformen var, at forbrugernes priser skulle afspejle de lokale omkostninger ved at forsyne dem. For forsyningsvirksomheder udgøres de lokale omkostninger for en stor dels vedkommende af omkostningerne til at opføre de elværker, vandkraftværker, transmissionsanlæg og så videre, som udgår rygraden i Grønlands energiforsyning. En omkostningsforhøjelse, der opstår ved, at projektet bliver dyre at opføre end forventet eller ved en tvist med en entreprenør holdes derfor også af den enkelte lokalitet, påpeger Jens B. Frederiksen.

"Kæmperegning truer borgere"

Fordeling af omkostninger
- Vi kan så være politisk mere eller mindre uenig i den måde at fordele omkostningerne på. Skal hele omkostningen eller kun en del af den bæres af forbrugerne i Narsaq og Qaqortoq? Det er tydeligt, at prisstigningen rammer hårdt.

Ifølge Jens B. Frederiksen kan man kan også være mere eller mindre uenig i, om det skal være alle energikunderne eller skatteyderne, som skal betale for denne ekstraomkostning.

- Det er samtidig essentielt for mig at pointere, at det ikke er forbrugerne i Narsaq og Qaqortoq, der bærer hele omkostningen alene. Der er en maksimalpris på el, som beskytter forbrugerne mod høje tariffer. Maksimalprisen finansieres med omfordeling fra andre forbrugere, som for eksempel elkunderne i Sisimiut og Nuuk og af skatteyderne over finansloven.

- Jeg vil gerne fremhæve, at elpriserne for flertallet af bostederne faldt pr. 1. januar i år. Maksimalprisen på el faldt fra 3,48 kroner til 3,33 kroner pr. kilowatt-time, siger Jens B. Frederiksen.

Powered by Labrador CMS