Klare CO2-regler efterlyses

Siumut vil have naalakkersuisut til at have klare CO2-regler på erhvervsområdet

Siumut vil have naalakkersuisut til at have klare CO2-regler på erhvervsområdet. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Grønland er forpligtet til at minimere CO2-udslip, og hvis udslippet skal holdes på et minimalt niveau, forpligter det Grønland at have en klar miljøpolitik.

Sådan lyder ordene fra Siumut-formand Aleqa Hammond, der vil vide, hvilke miljøkrav og politik naalakkersuisut har over for fremtidens mulige aktører i råstofsektoren – og hvem, der skal betale for den udslip, virksomheder udlader.

Derfor stiller Aleqa Hammond disse spørgsmål til naalakkersuisut:

  • Hvad er naalakkersuisuts politik vedrørende CO2-udslip med hensyn til råstofsektoren og selskaber, der vil udvinde råstoffer i Grønland?
  • Vil naalakkersuisut som krav have, at selskaberne, der vil udvinde råstoffer i Grønland, som udgangspunkt skal bruge vandkraftsbaseret energi til deres aktiviteter?
  • Hvis ikke der stilles krav om, at det skal være vandkraftbaseret energiforsyning, der skal bruges, vil selskaberne så betale CO2-afgift?
Powered by Labrador CMS