Bedste resultat i over fem år
I regnskabsåret 2010/2011 opnåede Royal Greenland et resultat efter skat på 79 millioner kroner
Der er rigtig godt nyt til alle med hjerte for landets største virksomhed, Royal Greenland.
I regnskabsåret 2010/2011, som blev afsluttet 30. september 2011, opnåede Royal Greenland nemlig et resultat efter skat på 79 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 122 millioner kroner i forhold til året før, hvor virksomheden tabte 43 millioner kroner.
- Resultatet er det bedste, Royal Greenland har opnået i mere end fem år, og det er højere end oprindeligt forventet for året. Resultatudviklingen, der også skal ses i lyset af, at Royal Greenland for blot to år siden havde et underskud på næsten 200 millioner kroner efter skat, er meget tilfredsstillende, skriver Royal Greenlands administrerende direktør, Mikael Thinghuus, og bestyrelsesformand Niels de Coninck-Smith.
Royal Greenlands omsætning steg med 11 procent til 4.724 millioner kroner. Fremgangen følger en længere årrække med stagnerende og faldende omsætning.
- Fremgangen er et klart udtryk for, at Royal Greenland har vundet markedsandele, understreger Mikael Thinghuus og Niels de Coninck-Smith.
Asien og Skandinavien er et hit
Ifølge dem var væksten i 2010/2011 særlig stærk i Asien og Skandinavien.
Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 171 millioner kroner, hvilket svarer til en margin på 3,6 procent mod 1,7 procent året før.
- Den forøgede indtjening kan henføres til Royal Greenlands nordatlantiske aktiviteter, herunder navnlig skalrejer, stenbiderrogn samt kogte og pillede rejer.
- Den forbedrede driftsindtjening i den nordatlantiske del af Royal Greenland forretning skyldes i et vist omfang forbedret effektivitet, men kan især tilskrives Royal Greenlands større markedsfokus, som har muliggjort en hurtigere og bedre allokering af begrænsede råvarer til de markeder, der er villige til at betale de bedste priser for dem.
- De højere markedspriser er afspejlet i Royal Greenlands indhandlingspriser, som i gennemsnit var 19 procent højere end året før, forklarer Mikael Thinghuus og Niels de Coninck-Smith.