KNAPK: Tænk i nye baner

- Fangere og fiskere ved Grønlands kyster han en væsentlig betydning for det grønlandske samfund, og det kan ikke benægtes, at fangere og fiskere fra nord til syd og langs østkysten igennem mange årtier har brødført et folk.

Sådan påpeger KNAPK-formand, Leif Fontaine, i sin nytårsudtalelse.

- Fiskerne i mange år har haft en afgørende betydning for landets erhvervsøkonomi med indhandling af fisk og skaldyr. Det har skabt arbejdspladser, som har sikret samfundets gang.

- Grønlands vigtigste erhverv, fangst og fiskeri, har i alle dage sikret eksistensgrundlaget for det grønlandske folk. Men dog har vi brug for forbedringer til bedre udnyttelse af ressourcerne. Der har i mange år været en begrænsning på innovation i forbindelse med indhandlings- og fabriksforhold. Desværre har vi ikke kunnet oprettet forarbejdningsmuligheder fra fangst både fra hav og fra land, ligesom man har gjort det med fiskeriet. Man har jo ikke oprettet andre muligheder ud over lokale forhandlere/kalaalimineerniarfiit, pointerer Leif Fontaine.

Tænk nyt - masser af muligheder
Ifølge ham er det vigtigt for fremtiden, at man ikke kun opretholder de lokale forhandlere, men som noget nyt tænker at skabe tvedelte indhandling- og forarbejdningssteder med kød og fisk for øje.

- Flere fabrikker langs vor store kyst bliver lukket, og her lukker Royal Greenland samfundsejede virksomheder, ligeså snart de fisk, der bliver indhandlet, ikke længere er rentable ude i den store verden. Det bør absolut ændres. Disse burde overtages eller købes af de lokale. De kan få organiseret én ledelse, som de i fællesskab styrer, og hvor man i samarbejde følger med i, hvor og hvad der mangler.

- Vi er klar over, at der i vort land er mange muligheder inden for fiskeriet, men man har også i mange år ført en svag og skrøbelig eksportpolitik, hvilket har gjort, at det grønlandske samfund ikke har vundet flere indtægter. Der er nye handelsmuligheder, som bare venter på at blive åbnet op for, mener KNAPK-formanden.

Selvforsynende – ikke kun eksport
- Alt efter hvor folk bor, har folk ekspertise i en bestemt ting, og derfor burde man være bedre til at udnytte de ressourcer, bosteder har at tilbyde. Det være sig fisk, landdyr, havfugle og pattedyr. Som eksempel kan vi selv forsyne restauranter, alderdomshjem, børnehaver, sygehuse og være med til at forsyne forretninger med forskellige varer.

- Det er jo ikke, fordi man kun tænker på eksport. Vi kan også selv hjælpe meget mere til ved at have vore egne indhandlingssteder og ved selv at bearbejde produkterne med sortering af fisk og kød. Indhandlingssted, fabrik og salgsafdeling – så må det være op til producenten selv at bestemme sig for hvad, hvordan, og hvor man skal handle, og hvordan fisken skal markedsføres, eller hvordan kødet skal sælges.

- Hvis vi skulle nævne alle forslag, skulle vi bruge mange sider til det. Men den, der har ideen, kan også styre sig frem til, hvordan vedkommende skal bruge den, mener Leif Fontaine.

- Selvforsyning af Grønland vil være bedst. På denne måde vil Grønlands import af fødevarer mindskes betydeligt. Pengestrømmen i Grønland vil stige betydeligt, og pengestrøm ud af landet vil formindskes, som vil være til stor gavn for landet, påpeger KNAPK-formanden, der efterlyser reformer inden for det kystnære rejefiskeri.