Drabsforsøg i Kapisillit

En 23-årig kvinde måtte tilbringe nytårsaften bag tremmer, fordi hun havde forsøgt at dræbe en mand under en fest

Politiet fra Nuuk måtte tage til Kapisillit og anholde en 23-årig kvinde, som under et drikkeri havde stukket en mand med en kniv to gange. Hun blev tilbageholdt i fire uger.
Offentliggjort

En 44-årig mand fra Kapisillit blev torsdag aften den 29. december stukket to gange med en kniv af en 23-årig kvinde, som han holdt fest med. Han blev stukket på den ene side af kroppen og på skulderen og måtte efterfølgende sys, men er uden for livsfare.

– Kvinden havde været meget beruset, da hun stak manden. Hun havde stukket ham med kniven to gange, et stik på den ene side af kroppen og et stik på skulderen. Hun er sigtet for forsøg på manddrab og blev tilbageholdt af kredsretten i fire uger, siger efterforskningsleder ho spolitiet i Nuuk, Johan Westen.

Politiet fra Nuuk måtte tage til Kapisillit den 29. december om aftenen og anholde kvinden og afhøre flere personer. Politiet er stadig i gang med efterforskningen, og kvinden er foreløbig tilbageholdt frem til den 26. januar.

Powered by Labrador CMS