Ankenævnet arbejder på højtryk
Alle vil have kortere sagsbehandlingstid, når det drejer sig om klagesager, men Ankenævnet vil ikke gå på kompris med retssikkerheden
Ruth Heilmann, Siumut, stiller spørgsmål om klagesagerne i Ankenævnet. Foto: Hanne Broberg
Tiden for at behandle en sag i Ankenævnet er nedsat fra to år i 2008 til godt 10 måneder her i 2011.
Det oplyser Naalakkersuisoq for Erhverv og Arbejdsmarked Ove Karl Berthelsen, i et svar til Ruth Heilmann, der i et paragraf 37 spørgsmål spurgte ind til sagsbehandlingen af klagesager i Ankenævnet. Blandt andet fordi man i tre år ikke havde opfyldt et løfte om at fremlægge en handlingsplan på området.
- Det er en gordisk knude, mener Ove Karl Berthelsen, der også betegner problemet som en klassisk juridisk problemstilling, fordi man på den ene side skal reducere tiden for sagsbehandlingen samtidig med, at man skal sikre sig at den enkeltes retssikkerhed garanteres.
Men Ove Karl Berthelsen lover Ruth Heilmann i sit svar, at han forventer, at årsberetningerne for 2009 og 2010 vil fremgå hjemmesiden www.sullisivik.gl primo 2012.
Han oplyser videre, at:
- tre jurister arbejder i sekretariatet
- der i 2008 var 800 verserende sager. P.t. er der cirka 230 sager
- der i 2008 var 410 nye klagesager. I år er der cirka 216 nye sager
- udgiften til administrationen er 2.041.000 kroner i 2011
- der er flest sager, hvor der klages over offentlig-hjælp området samt alders- og førtidspension.