Kineserne skal godkendes i Danmark

Alcoa presser både Grønland og Danmark til det yderste, når selskabet kræver billig kinesisk arbejdskraft

Kinesisk arbejdskraft ved alumiumssmelteværket er et hot emne i Danmark og i Grønland. Foto: Alcoa

Når aluminiumsgiganten Alcoa kræver 2000 kinesere til at arbejde for sig i Grønland, er det ikke udelukkende et grønlandsk anliggende, fordi det er de danske udlændinge myndigheder, der skal give de mange kinesere arbejds- og opholdstilladelse til at være i kongeriet.

Og det stiller justitsminister Morten Bødsskov, Socialdemokraterne, i et dilemma.

Arbejdstilladelser gives nemlig kun, når løn- og ansættelsesforholdene er i orden. Alcoa stiller som en betingelse for at investere 20 milliarder kroner, at kineserne skal arbejde uden rettigheder ved minen ved Maniitsoq, faktisk taler man om social dumpning på det grønlandske arbejdsmarked.

Det skriver Politiken i dag.

Til Politiken siger Kuupik Kleist, at risikoen for social dumpning er til stede, men at det skal vægtes med "bedst mulige økonomiske udbytte for os", siger han.

Powered by Labrador CMS