Færøerne gik til valg på skat og fisk

Resultatet af lagtingsvalget på Færøerne lørdag viste, at flertallet af færinger ønsker en borgerlig regering. Men de borgerlige partier er ikke gået til valg på den samme politik. Så selv om lagmand Kaj Leo Holm Johannesen betegnes som valgets store vinder, så står han ret alene med sin politik.

Hans liberale regeringsparti, Sambandsflokkurinn, er som det eneste parti gået til valg på, at ville løse Færøernes aktuelle økonomiske problemer med et pristalsreguleret bloktilskud fra Danmark. Det har i flere år været fastlåst på omkring 615 millioner kroner årligt.

Mens Sambandsflokkurinn gik til valg på at skaffe mellem 130 og 200 millioner kroner fra Danmark, så gik det konservative Fólkaflokkurinn, der ønsker selvstændighed fra Danmark til valg på en flad skat på 40 procent.

- Det skyldes, at Færøerne ifølge en undersøgelse, som vi har regnet på, har den suverænt højeste marginalskat i verden, siger redaktør Brynhild Thomsen, den færøske avis Dimmalætting.

Hun tilføjer, at Sambandsflokkurinns valgprogram også omfattede, at færøske studerende skal kunne studere på Færøerne for dansk SU.
De fleste færøske partier er enige om, at underskuddet på en halv million kroner på statsbudgettet og den akkumulerede gæld på tre milliarder kroner skal nedbringes og helst være afviklet i løbet af 2016. Men så hører enigheden også op.

Bortset fra Sambandsflokkurinn vil ingen af partierne stå med hatten i hånden i forhold til Danmark. Når det gælder fortsat forbindelse og samarbejde med Danmark har lagmandens parti kun støtte af det tidligere koalitionsparti, det socialdemokratiske Javnadurflokkurinn.

Sambandsflokkurinn og Javnadarflokkurinn udgjorde fra april og frem til valget en mindretalsregering, efter at det konservative Fólkaflokkurinn var brudt ud af koalitionen. I stedet fik mindretalsregeringen støtte af det republikanske parti, Tjódveldi, der også ønsker at lette skatten for de færøske husholdninger. Men midlerne var forskellige.

- Tjódveldi ønsker den færøske fiskeforvaltning reformeret for at få flere penge i statskassen. Partiet henholder sig til til en passus om, at fisken er det færøske folks ejendom, forklarer Brynhild Thomsen.

Fordelingen af fiskekvoterne har ifølge republikanerne ikke været helt retfærdig. Nu ønsker partiet på baggrund af et forsøg med offentligt at bortauktionere 20.000 ton makrel af en kvote på 150.000 ton, at den fremgangsmåde benyttes til en politisk fordeling af licenser.

Mens de borgerlige partier er gået en til to mandater frem på deres løfter, så får Tjódveldis fiskeripolitik skylden for partiets tilbagegang på to mandater fra otte til seks.

Men der er bred enighed om, at der tjenes for lidt på fisken, og at fiskebestandene udsættes for et for hårdt tryk, fordi der er for mange skibe. Ved at reducere antallet og samtidig at beskatte fangsterne vil der kunne hentes 600 millioner kroner på få år, tilføjer Brynhild Thomsen.
Hvordan lagmand Kaj Leo Holm Johannesen vil skrue sin kommende regering sammen, tør den færøske avisredaktør ikke at give et entydigt bud på. Hun mener, at flere muligheder står åbne.