Usikker økonomi hos domstolene
Med kun få måneder tilbage af året krydser domstolene fingre for, at politikerne forlænger midlertidig økonomisk nødhjælp. Ellers rammer det produktiviteten
Økonomien er trængt i retsvæsenet, sager hober sig op. Foto: Chr. Schultz-Lorentzen.
- Hvis man fjerner de penge, så vil det være en boomerang. Det vil slå alle de gode ting, der skete med reformen, ihjel.
Sådan lyder advarslen fra Dommerforeningens formand, Michael Sjöberg, der ikke lægger skjul på, at hvis ikke politikerne snart sikrer økonomien for retsvæsnet, så kommer det hurtigt til at kunne mærkes.
Bunkerne vil hobe sig op på dommerkontorerne i Danmark, og de folk, der vil have deres tvister afgjort af en dommer, vil igen opleve længere ventetider.
Da politikerne på Christiansborg for et par år siden fandt ekstra 100 millioner kroner til domstolene, var det kun tænkt som en midlertidig håndsrækning. Det skulle være en vitaminindsprøjtning til et system, der var i knæ oven på en opslidende retsreform.
Men den ekstra pose med penge er ved at være brugt op. Med kun få måneder tilbage af året venter dommere og kontorpersonale i øjeblikket spændt på, om det bliver nødvendigt med en fyringsrunde.
For pengene har virket efter hensigten.
- Byretterne behandler sager som aldrig før. Der er aldrig blevet afsluttet så mange sager som nu, siger Michael Sjöberg.
Domstolene modtog sidste år godt 147.000 straffesager, men fik samtidig afsluttet 154.000. Det samme gælder for en række andre sagstyper. Ganske simpelt, fordi der kunne ansættes ekstra personale til at bekæmpe sagsbunkerne.
- Jeg vil ikke råbe: Ulven kommer. Men hvis det ekstra kontorpersonale forsvinder, så kan det mærkes. Så vil det gå ud over dommernes tid, siger dommerformanden, der håber, at nødråbet bliver hørt på Christiansborg.
- Vi beder jo ikke om ekstra ressourcer, bare om at beholde dem, vi har, siger han.
Og råbet er tilsyneladende hørt. Men Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, kan ikke love noget endnu.
- Jeg kan sagtens forstå ønsket og se tingene fra deres side. Men hele finansieringen af domstolene, Kriminalforsorgen og politiet indgår i finanslovforhandlingerne, siger han.
Det bliver altså først, når de politiske partier i løbet af de næste måneder når til enighed om finansloven, at domstolene ved, om den ekstraordinære hjælp kan gøres permanent.
For tilsyneladende er der ikke nogen gevinst at hente ved at rationalisere yderligere.
Konsulentfirmaet Deloitte har undersøgt mulighederne for at forbedre arbejdsgangene i retsvæsnet. Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Ritzaus oplysninger vil den konkludere, at hvis arbejdet skal gøres smartere, så vil det kræve, at lovgivningen ændres.