Gå til hovedindhold

Håndboldlandsholdet ramt af mange afbud

Landsholdsspilerne, der til dagligt spiller i Danmark, er tirsdag samlet til træning i Ringsted

Det grønlandske håndboldlandshold  indgår en træningskamp mod det lokale 1. divisionshold TMS Ringsted. Kampen spilles i Ringsted Hallen kl. 20.00.

Men landstræner Niels Møller har desværre modtaget afbud fra tre nøglespillere. Angutimmarik Kreutzmann er optaget af en kamp med sin svenske klub OV Helsingborg. Akutaaneq Kreutzmann fra Vejle Håndbold plejer en skade og endelig har Aqqaluk Sørensen meldt afbud, da studierne skal passes.

Der var ellers udsigt til et interessant comeback, idet landsholdets anfører i de glade VM dage Hans Peter Motzfeldt skulle ha' være med i Ringsted. Hans Peter Motzfeldt har dog her til aften meddelt landstræner Niels Møller, at han desværre alligevel ikke kan komme grundet et stort arbejdspres. Hans Peter Motzfeldt spiller til dagligt for Greve Håndbold i den danske 3. division.

Med Hans Peter Motzfeldts afbud er rekordholderen med flest spillede landskampe for Grønland snart 39-årige Rasmus Larsen den eneste af "de gamle" der er med i Ringsted. Rasmus Larsen spiller i indeværende sæson for HC Fyn i 2. division og scorede forrige weekend otte mål i en turneringskamp.

-Alder betyder ikke noget. Vi arbejder målrettet med at få samlet det absolut stærkeste landshold til De panamerikanske Mesterskaber i Brasilien til næste sommer og det et det, som vi skal bruge de kommende måneder til fortæller landstræner Niels Møller.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER